6

Newgrange med den interessante "roofbox"

© Rud Kjems

Når man indenfor arkæoastronomien beskæftiger sig med det forhistoriske Europa, kan man ikke strø om sig med beviser. De mange typer sigtelinier, som er omtalt i det foregående, indikerer muligvis, at astronomi har været involveret, - eller måske er deres orientering helt tilfældig. Vi taler om hypoteser og ikke om beviser. Alligevel synes årtiers arkæoastronomiske undersøgelser at tegne et mønster, som sandsynliggør, at mange anlæg fra sen stenalder og tidlig bronzealder har indbyggede astronomiske elementer.

Med den irske jættestue Newgrange kommer vi imidlertid så tæt på et bevis, som det overhovedet er muligt. Den kendte arkæolog, englænderen Christopher Chippindale, som for få år siden skrev en berømmet bog om Stonehenge, fastslår, at Newgrange har en ekstra dimension, “der overbeviser én om, at dens orientering ikke kan være blevet, som den er, ved et tilfælde.”

Newgrange, der er opført for over 5000 år siden, er et af de mest storslåede monumenter fra oldtiden. Jættestuen ligger skjult i en imponerende høj, 85 m i diameter og knap 14 m høj, opbygget af sten og græstørv. Højen ligger indrammet af en stor stenkreds med en diameter på 104 m. Kredsen bestod oprindelig af 38 kæmpestore sten, hvoraf nu kun 12 er tilbage. Sten- og jordmasserne i højen holdes på plads af 97 horisontalt liggende sten, der som en ring kranser højfoden. Mange af disse sten er udstyret med smukke helleristninger i form af bl.a. spiraler, cirkler og siksakmønstre. Én af de smukkest dekorerede af de liggende sten er placeret lige udenfor indgangen til jættestuen.

 

 

Fig. 11: Øverst ses Newgrange-jættestuen fra siden. Den såkaldte "roofbox" er indbygget i loftet over indgangspartiet. Nederst ses jættestuen ovenfra. Lysstrålerne (den stiplede linie) fra morgensolen ved vintersolhverv passerer gennem "boksen" og den 19 m lange gang helt ind i gravkammeret, hvor de oplyser bagvæggens helleristninger.

Den snævre gang er 19 m lang, og mange af dens sidesten har flotte helleristninger. Dybt inde i højen ender gangen i gravkammeret, der næsten er kvadratisk, godt seks meter på hver led. Kammerets loft er hvælvet og hæver sig til en højde af seks meter over gulvet.

Den mest interessante deltalje ved hele anlægget finder vi yderst i gangen placeret i dens loft. Det er den såkaldte “roofbox”, en lille stenbygget åbning, der i dagenen omkring vintersolhvervet lader Solens stråler passere ind i gangen og videre ind i gravkammeret, hvor sollyset i knap 20 minutter illuminerer bagvæggens helleristninger. Måske har Newgrange’s bygherrer oprindelig tænkt sig, at solstrålerne denne ene gang om året skulle kunne passere gennem indgangen, og videre gennem gangen og ind i kammeret. Da det så siden viste sig umuligt, fordi gangen hæver sig ind mod kammeret, har man alligevel reddet situationen ved at indbygge den lille “box” i gangens loft. Det var netop denne “ekstra dimension”, Christopher Chippindale havde i tankerne.

Du kan læse meget mere om Newgrange i artiklen Vinduet til de levendes verden. Også i en jættestue på Orkney Øerne har man fundet noget, som måske er en lysboks. Læs om dette fund i artiklen Crantit-jættestuen på Orkney Øerne.