Rillesten 3: "Som kunne den være strøget med en tommelfinger"

© Niels Ishøj Christensen

Artikel nr. 18.

Som led i Nationalmuseets registrering af oldtidsminderne i landets sogne sidst i 1800-tallet kommer d'herrer H.Petersen og E.Løffler til Hornsherred 1873-74. På deres forespørgsler om oldtidsminderne omkring landsbyen Venslev får de oplyst, at der på marken mod nord har ligget ,,et i en Jordhøj indesluttet Gravkammer" (sandsynligvis en jættestue), som er blevet sløjfet omkring 1850. Bemærkelsesværdigt ved dette gravkammer var, ,,at Overliggeren i den ene Side bar en omkring 1 alen lang Rids (ca. 63cm), lige og jævnt indhugget, som den kunne være strøget med en Tommelfinger". På marken får de udpeget et endnu eksisterende oldtidsminde og beskriver det i deres indberetning til museet som ,,en af en anseelig Jordhøj indesluttet Gangbygning. Af Gangens Dæksten, der ligger nedad Højen mod Ø-SØ ere 2 bevarede. Den yderste at disse bærer på den flade Overside en tildels bortsprængt Fure på kryds over Stenen af denne Form: (deres tegning fra sogneberetningen) 2 al.l., 2'4" br., 2'6" dyb. (126cm lang)."

Hvad Petersen og Løffler havde fat i her var eksempler på indhuggede riller, sådan som vi endnu i dag kan finde dem - ikke blot indhugget i sten, i dysser og jættestuer - men også i løstliggende stenblokke over hele landet (for det meste i skovene, f.eks. Store Dyrehave i Nordsjælland). Ved en rekognosering nord for Venslev for nylig genfandt jeg Petersens og Løfflers rillesten i jættestuehøjen. Jo, den var god nok! I den østligste halvt udskredne overligger var der spor efter en 113 cm lang rille. En kort del at rillen stod som den oprindelig var blevet indhugget, resten kunne følges som en halv rille efter en afflækning (en mislykket kløvning?) af en del af stenen.

Disse rillesten har længe appelleret til amatørarkæologers forhistoriske fantasi, og nogle har foreslået at sætte dem i forbindelse med handlinger, som kan have været en del af vore forfædres førkristne religion. Jeg har da også selv ved en tidligere lejlighed, i november-nummeret af SDA-Nyt, 1997, diskuteret, om rillestenene, som vi finder i megalitgrave, kunne stamme fra bondestenalderen 4000-2900 f.Kr. I så fald kunne de have haft en eller anden sammenhæng med de første bønders dyrkelse af skovenes store sten som levende, frugtbargørende magter. Og selve rillen havde måske haft en religiøs-symbolsk betydning?

Flere af stenene i skibssætningen i Gl. Lejre er forsynet med riller, - bl.a. denne. Spørgsmålet er så, om skibssætningens bygherrer har genbrugt en kultsten fra en fjern fortid, eller om senere tiders stenmestre har forgrebet sig på det gamle oldtidsanlæg.

(foto: © Einar Laumann Jørgensen)

BJERGSTED-DYSSENS RILLESTEN

Anledningen til mine betragtninger var opdagelsen af en rillesten, stående på højkant med rillen indad som bæresten i en dysse i Bjergsted Skov vest for Jyderup (se tegningen nedenunder). Og en lignende sten fandt jeg ved et dyssekammer lige nord for Sønderød imellem Ruds Vedby og Jyderup. Hvis disse sten var oprindelige, så måtte de indhuggede riller have siddet i stenene, da bønderne slæbte dem frem til bygningen af dysserne, og dermed måtte de være over 5000 år gamle! Siden har jeg haft lejlighed til at undersøge, hvad Nationalmuseets sognebeskrivelse fra 1891 og 1940/41 fortæller om de to dysser, og må herefter sige, at rillestenenes stenalder-herkomst er mindre sandsynlig. Bjergsted-dyssen observeres nemlig i 1891 som ,,Et meget stærkt forstyrret og defekt, fritstående gravkammer. Kun to store, ca. 4' høje Sten står endnu på deres Plads; bagved disse og lænet op til dem står endnu To, begge meget beskadigede og afhuggede. Den kolossale Dæksten står atter støttet op til de bagerste to Kammersten". I 1941 er der imidlertid sket en forandring. Det hedder: ,,Kammeret nu restaureret. Det består nu af 5 Bæresten, 1 Tærskelsten og en Overligger er på Plads" (fredet). Om Sønderød-dyssen fortælles på lignende vis, at monumentet i 1891 er stærkt forstyrret, tilbage er kun en del større og mindre, tildels omvæltede eller itukløvede sten, der ,,ligger uden al orden". I 1940 er det ødelagte oldtidsminde restaureret af ejeren og rejst til den skikkelse, vi kan se i dag.

Som det fremgår af tegningen, bærer stenen i virkeligheden to riller.

(Tegning: © Niels Ishøj Christensen)

 Bjergsted-rillestenen

(Foto: © E. Laumann Jørgensen)

For at komme til yderligere klarhed over rillestenenes funktion og alder i forbindelse med megalitgravene besluttede jeg at foretage en gennemgang af dysser og jættestuer på hele Jyderup/Ruds Vedby-egnen. Og siden inddrog jeg i undersøgelsen også nogle nordsjællandske lokaliteter (efter venlig henvisning af Aksel Smith-Petersen, Ny Hammersholt) samt megalitgrave i Hornsherred og imellem Osted og Borup. Og hurtigt fremkom flere klare vidnesbyrd om rillernes funktion som kløvningsriller, f.eks. ved langdyssen i Vinskoven imellem Skamstrup og Skellingsted, nord for Åmosen. Her ses to randsten i østrækken (nr.7 og 9 fra syd) tilkløvet langs langriller. To andre randsten (i syd- og vestrækken) er forsøgt kløvet efter samme metode, men kløvningen er mislykkedes, og rillerne sidder tilbage langs skævt afsprængte partier af stenene. På det stedlige fortidsmindeskilt oplyses, at randstenene har været væltede, men at der er sket en rekonstruktion af anlægget. Nationalmuseets sognebeskrivelse uddyber denne oplysning således ved indberetningen under året 1891: ,,Randstenene er genrejste af Hofjægermester C. Treschow til Frydendal som har skjænket dyssen til Fredlysning, idet han dog har forbeholdt sig Dispositionsret over de syd for Kammeret liggende store Sten". Det tyder på, at man inden 1891 har tildannet nye randsten til østrækken ved hjælp af langrille-kløvning.

I de tre områder fandt jeg ialt 14 dysser og jættestuer med langriller eller rækker af kortriller i overligger eller bæresten. 3 steder sad langrillen halveret i den tilbageblevne del af overliggeren. Ved de samme eller andre megalitanlæg observerede jeg riller i randsten eller andre sten indenfor anlæggets område i 12 tilfælde. I flere tilfælde var megaligravene ifølge sognebeskrivelsen blevet genrejst eller restaureret. Efter disse observationer er jeg ikke i tvivl om, hvordan det er gået de overliggere, der i dag mangler på en stor del af Danmarks dysser og jættestuer. De er i første omgang blevet kløvet ved hjælp af langriller og derefter slæbt bort til kløvning i mindre dele og brugt andetsteds. Denne teknik er sandsynligvis anvendt siden middelalderen, og i de sidste århundreder sideløbende med kortrille-kløvning. At det har været en anvendt teknik helt frem til 1970-erne fremgår af Fl. Kauls og K. Kroghs artikel: ,, En lidet påagtet stenkløvningsteknik" i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed, 1990.

Der bliver således ikke meget tilbage til hypotesen om alle rillestenenes religiøse og kultiske betydning. Det skal imidlertid ikke udelukke, at der virkelig findes sten med naturlige langriller i deres overflade, som er blevet æret og dyrket som en slags frugtbarhedsguddomme. I ,,Nordens gudeverden", bd.1, fortæller Ellekilde og Olrik under afs.," Bygdens sten" om ofringen af bær til skovens store sten. Efter forfatternes mening kan den hidrøre fra den ældste stenalder: ,,Bærrene blev oftest lagt i naturlige revner eller fordybninger i stenen, eller de blev trykket mod stenen, for at stenen ligesom skulle spise bærrene. Køkkenmøddingtidens (Ertebølletidens) kvinder kan meget vel tænkes at have ofret de første bær til kæmpestenen, hvor bærrene fandtes...". I denne sammenhæng nævnes også mændenes symbolske forbigangsofre af pinde eller små sten til de store sten, der skulle skåne dem for vejulykke.

En sådan ,,naturlig" rillesten, kaldet Blodstenen, ligger i marken 1,2 km vest for Ruds Vedby. Her er overfladen, der skråner imod N-NV gennemtrukket af en 2-3 m lang naturlig rille, som - så vidt jeg kan se efter observationer på stedet - er blevet uddybet. De omkring 131 skålgruber i overfladen (det er Danmarks største skålgrubesten!) sandsynliggør, at denne rille virkelig kan have haft en kultisk betydning, som stenens navn også tyder på. I sit værk, ,,Danske sten fra sagn og tro" nævner Mads Lidegaard denne sten sammen med hundredvis af andre - og deriblandt flere med dybe riller eller furer - som har haft eller stadig har en rolle i sagn- og folketroen som offer- og frugtbarhedssten.

Har vore fjerne forfædre ofret bær i den 2-3 meter lange naturskabte rille? Eller har rillen været helt upåagtet af de mennekser, som langt tilbage i tiden udhuggede 131 skåltegn i stenen? Der er desværre flere spørgsmål end svar!

(Foto: © Niels Ishøj Christensen)

Specielt i forbindelse med indhuggede kortriller i en række jyske sten fortæller overleveringen, at de er mærker efter troldenes (fem) fingre eller hænder, da de i vrede kastede stenene efter den lokale kirke. I nogle tilfælde indgår disse sten med riller i selve kirkebygningen eller i diget omkring kirkegården. Således kan også iagttages en indmuret sten med en bugtet langrille i sydsiden af kirketårnet ved Bjergsted kirke i Vestsjælland. Om disse sten symbolsk repræsenterer en hedensk eller halvhedensk kristentro, som gik umiddelbart forud for indførelsen af den romersk-katolske kristendom i landsdækkende forstand kan tænkes. Men det er også muligt, at kastesagnet er overført til kortrillerne fra yngre bronzealders håndtegnsten, sådan som vi ser fragmenter af to sådanne indmuret i Grevinge kirke i Odsherred (i kirketårnets nordside og i østmuren).

Afslutningsvis vil jeg sige, at det vel ikke kan udelukkes, at folk igennem tiden har iagttaget, hvordan sten med naturlige eller kultisk uddybede ofterriller kunne flække i disse riller, især hvis man tændte ild og brændte fedtstof af i dem. Derved har man opdaget, at det i heldigste fald var praktisk muligt at flække selv meget store sten og overliggere på dysser og jættestuer ved hjælp af langriller, ild og varme. Således er der måske alligevel en eller anden skjult sammenhæng imellem kult og praktisk håndværk i forbindelse med rillestenene.

KILDER

· Nationalmuseets sognebeskrivelse, udvalgte sogne under Holbæk, Frederiksborg og Københavns Amt.

· Niels Ishøj Christensen: "Rillesten, - igen... - og igen", SDA-Nyt, november 1997 (Sammenslutningen af danske Amatørarkæologer).

· Smith-Petersen: "Om rillesten i Store Dyrehave" NoMus (Medlemsblad for Nordsjællandsk Museums-forening) nr. 4, december 1995.

· Fl. Kaul & K. Krogh: "En lidet påagtet stenkløvningsteknik - og om oldtidsminder som stenbrud". Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1990, s.237.

· Fl. Kaul: "Nogle nye sjællandske helleristningsfund", Adoranten, 1988, s. 8-9.

· Olrik & H. Ellekilde: "Nordens Gudeverden", bd. 1. Vætter og helligdomme, s. 339-42. Kbh. 1926.

· Mads Lidegaard: "Danske sten fra sagn og tro", Kbh. 1994.

KIK I ARKIVET!

Har du lyst til at læse flere spændende artikler? Så KIK I ARKIVET!