© Einar Laumann Jørgensen

Artikel nr. 14.

I over 10 år har danske fagarkæologer og en gruppe amatørforskere stredes bravt om de såkaldte rillesten, - større som regel enkeltliggende sten med én eller flere riller indhugget. Der findes flere hundrede af dem spredt udover Danmark, og i skovområder er de vist særlig hyppige. Amatørforskerne daterer dem til oldtiden og mener, at der et tale om hellige sten med tilknytning til forfædrenes kult. Flere tolkningsforslag har været fremlagt fra amatørforskernes side, bl.a. disse: - rillestenene har haft tilknytning til frugtbarhedskulten - de har været vejvisersten til betydningsfulde kultsteder - rillerne har været astronomisk orienteret bl.a. til solhvervene. Fagarkæologerne afviser stort set samstemmende disse teorier og tolker rillerne som kløveriller lavet af stenhuggere i nyere tid. Debatten mellem de to parter har til tider været lidt hvas. Ingen af siderne har givet indrømmelser, og den årelange debat har vel nærmest fjernet parterne yderligere fra hinanden. Denne artikel er skrevet af forhenværende statsskovrider Einar Laumann Jørgensen, som gennem alle årene har været frontfiguren blandt amatørforskerne. I en senere artikel vil fagarkæologernes tolkning af rillestenene blive fremlagt.

Redaktør og ansvarshavende: Rud Kjems.

rudkjems@gmail.com

Einar Laumann Jørgensen er født i 1920 i Vladivokstok. I 1944 blev han forstkandidat og tog hul på sit lange virke i de danske skove. Efter en flot karriere blev han i 1962 skovrider ved Københavns skovdistrikt, - en stilling han bestred, indtil han i 1988 lod sig pensionere. Siden har han viet størsteparten af sin tid til arkæologien og arkæoastronomien.

I mere end 10 år har der været forskellige for ikke at sige uforenelige opfattelser af begrebet "rillesten". Fagarkæologer har hårdnakket fastholdt, at de forskellige rilletyper i granitsten blot har været tekniske kløveriller fra stenhuggerarbejde gennem de seneste århundreder, medens modparten har argumenteret for, at de lange, mellemlange, kortere og korte riller og kombinationer heraf på samme sten er menneskeskabte markeringer, knyttet til forhistoriske symbolsten. For at nå frem til en mere nuanceret afklaring mellem de to opfattelser, blev følgende 2 publikationer udgivet i 1994:

· Rillesten, udgivet af Historisk Forening for Værløse Kommune.

· Bogen Stjerner, Sten og Stænger, Arkæoastronomi i Danmark ved Hernovs forlag

DOKUMENTATION FOR SYMBOLRILLER

I det følgende angives, hvori den klare forskel mellem de postulerede kløveriller og "symbolrillerne" består. Desuden gives en række eksempler, hvor fundomstændighederne yderligere påviser, at sidstnævnte kun kan være forhistoriske:

1) Langriller. Professionelle stenhuggermestre erklærer samstemmende, at deres fag ikke siden 11-tallet til 1200-tallet har haft brug for eller har brugt langriller til kløveformål, idet de korte riller på stribe, som Romerkirkens mænd bragte med sig for små 1000 år siden, med kiler og små metalplader (blikkers), har kunnet mestre enhver kløvning af granitsten. Lange riller har kun rent undtagelsesvis været brugt af stenhuggere og kun til helt specielle formål.

2) Kortriller. På toppen af lokaliteten "Ørnebjerg" ved Tissø, og i centrum af et fredet fortidsminde, ligger "Rollestenen" med 5 korte riller, der øverst oppe slutter med et rundt hul. Stenen er omgivet af et antal stenkredse, der af Nationalmuseet er dateret til bronzealder. (fig. 1)

Fig. 1: "Rollestenen" på Ørnebjerg ved Tissø (Foto: Einar Laumann Jørgensen)

3) Rillestenene i og ved skibssætningen i Lejre. Sidesten nr. 1 bærer en buet langrille samt over denne 5 kortriller, ligeledes i en bue. Sidestenen står in situ, og begge typer af markeringer er forhistoriske og har siddet i sidestenen, da stenskibet blev rejst i 900-tallet (fig. 2). Sidesten nr. 6 bærer en langrille, der går ned i jorden og ind under stenen. Denne står ligeledes in situ. Langrillen har siddet i sidestenen, da skibssætningen blev rejst i 900-tallet og er altså forhistorisk (fig. 3). Alle forannævnte riller i Lejrestenene er brede og har huggespor på tværs af rillebunden. I en 900-tals kvindegrav i "Grydehøj" op til skibssætningen blev der fundet en rillesten med halvt omløbende rille. C-14-dateringen af graven, og stenen daterer disse til 500-tallet, altså romersk jernalder.

Fig. 2 (foto: Laumann Jørgensen)	Fig. 3 (foto: Laumann Jørgensen)

4) Rillesten af "Dansk Type". Tyske rillestensforskere har udpeget en speciel type rillesten, der indicerer, at de er forhistoriske symbolsten uden tilknytning til stenhuggerarbejde. De kalder typen for "rillesten af dansk type", idet rillen begynder et stykke inde på stenen og slutter et tilsvarende stykke inde på stenen i den anden ende. Denne struktur udelukker kløvning, idet der i begge ender ingen styr er på spaltningen. Denne vil "løbe" vilkårligt ud til den ene eller anden side.

5) Kombinerede riller. Man er enig i, at kombinationen af forskellige rilletyper på samme sten udelukker teknisk kløvning, idet man selvsagt vil holde sig til en og samme type kløverille ved opsplitning af en bestemt sten.

6) Rillesten i strukturerede stenanlæg. Hvor en rillesten med lange eller korte riller ligger i tydeligt strukturerede anlæg; det være sig med sten, stolpe-huller, sortrandede firkanter eller rettet ind efter bestemte verdenshjørner, er det selvsagt givet, at anlægget har haft en forhistorisk, symbolsk mening uden tanke på kløvning.

7) Pustebakken i Store Harreskov. Gennem en totalopmåling ved landinspektør af rillestenen ved Pustebakken og dens omgivelser blev det dokumenteret, at rillestenen ligger i centrum af et 28 meter langt og 8-9 meter bredt bygværk med buede langvægge og inddelt i 3 rum. Konstruktionen er sammenholdt af 6 store stolper midt ned gennem huset. (Midtsuler). Rigsantikvaren har i et afsnit i bogen "På opdagelse i kulturlandskabet" om de ældste bygninger herhjemme fastlagt kronologien således, at huse med midtsuler er fra begyndelsen af bronzealderen eller ældre, medens huse med 2 rækker tagbærende stolper ned gennem huset er fra yngre bronzealder eller yngre. Da Pustebakkens rillesten ligger midt i et midtsulehus, er rillestenen fra bronzealderen eller ældre. I årbøger fra Nordisk Oldkyndighed og Historie har Fl. Kaul i en artikel "Et tidligt neolitisk hus ved Skræppekærgaard i Nordsjælland" gentaget, at huse fra stenalderen har en enkelt række tagbærende stolper i husets midtakse og har let buede langvægge.

Hen på året 1996 udgav en billedhugger og en forfatter fra Fyn et skrift "Helleristninger ved Helnæsfjorden" om farvandet syd for Fyn mellem Assens og Fåborg. Forfatterne havde langt ude i fjorden og på godt 1 meters vanddybde identificeret rillesten med såvel lange som korte riller. Og på baggrund af en række fundomstændigheder måtte man anse rillerne for at være forhistoriske og symbolske. Den såkaldte "Helnæssten" (fig. 4) er typologisk identisk med "Rollestenen" på Ørnebjerg. (fig. 1).

Fig. 4 (foto: Laumann Jørgensen)

EN BESIGTIGELSE

Den 23. september 1996 fandt der en besigtigelse sted af 12 rillestens- og andre stenanlæg i Harreskovene med deltagelse af Rigsantikvaren og kontorchefen i Skov- og Naturstyrelsens kulturhistoriske kontor, af Skov- og Naturstyrelsens Driftsplankontor, skovdistriktets skovrider m.fl. Besigtigelsen affødte en betydelig opblødning af hele situationen, idet man fra arkæologisk side, godt midtvejs på turen, udtalte, at de forelagte publikationer samt det besigtigede gjorde, at man fremover kunne betragte de omhandlede rillesten som menneskeskabte og som fortidsminder, uden at man endnu ville tage stilling til, hvilken funktion eller brug, stenene oprindelig har haft.

Da et svar fra Rigsantikvaren om de korte riller syntes at antyde et vist tilbagefald for disse riller i forbindelse til praktisk anvendelse og stenkløvning, blev det nødvendigt med endnu en rapport: "En enkelt metode til adskillelse af tekniske kløveriller og sakrale kultriller", for hermed gennem en række eksempler samt en planche: "2 vidt forskellige teknikker" endegyldigt at ramme en pæl igennem den tilbagevendende myte om kløveriller. Planchen angiver forskellen mellem de tekniske og symbolske riller. Den definitive forskel ligger i, at stenhuggernes riller er stejle, smalle og råt forarbejdede i rillesiderne, og at huggesporene fra værktøjet går på langs af rillerne(fig.5).

Fig. 5

De symbolske riller er derimod svungne, brede og glatte i siderne, og huggesporene går altid på tværs af rillerne (fig. 6).

Fig. 6

I sammenslutningen af danske amatørarkæologers blad SDA Nyt, november 1997, skriver Niels Ishøj Christensen i en artikel "Rillesten, - igen - og igen" blandt andet:

"Mit første dyssekammer (fig. 7) fandt jeg nær skovriderboligen i Bjergsted Skov, vest for Jyderup. Intet usædvanligt set udefra, det var den høje, monumentale type med en enorm dæksten og fem tonstunge bæresten. Jeg kryber ind i kammeret for at føle efter skålgruber på stenenes inderflader, og pludselig: Ved min venstre arm står den flotteste rillesten på højkant, med en markant rille lodret ned i jorden! Og lynsnart farer tanken gennem mit hoved, den rille kan umuligt være indhugget efter dyssens opførelse, den må allerede have siddet i stenblokken, da stenalderbønderne asede og masede den på plads som sydlig bæresten i gravkammeret. Den umiddelbare konsekvens m.h.t. dateringen: rillen er indhugget i stenen, inden man begyndte at opføre dyssen, sandsynligvis engang i perioden 4200-3500 f.Kr. I kammeret i en dysse umiddelbart nord for Sønderød (4,5 km nord for Ruds Vedby) indgår en markant rillesten, her som nordlig sidesten med den udadvendte, vandretliggende rille. Endnu en rillesten ses liggende i græsset lige foran. Det strider imod almindelig sund fornuft at forestille sig, at nogle stenhuggere på et tidspunkt efter dyssens opførelse er gået i gang med at kløve sidestenen, som bærer en enorm overligger".

Artiklen lægger op til en landsdækkende registrering af rillesten. Den aktualiserer 2 C-14 dateringer af knogler og trækul fra 1980'erne, der daterer de 2 rillestensanlæg Trekroner og Lejrens Bakke til dyssetid. Alder 4500 år. Desuden underbygger den, at den ene bæresten inde i Dæmpedyssen ved Blovstrød er fra stenalderen, da den foroven, over mod den enorme dæksten, har 4 mellemlange riller på 12-15 centimeters længde. Og endelig støtter artiklen, at de 2 huse omkring rillestenene ved Pustebakken og Gretes Mose, der begge er midtsulehuse, iflg. Rigsantikvaren og Fl. Kaul (Skræppekærgaardhuset), daterer sådanne til stenalder/ældre bronzealder.

NYE PERSPEKTIVER I KUNSTEN

I Værløse kommune, rillestenenes hjemstedskommune, har kommunalbestyrelsen for få år siden ladet den internationalt anerkendte kunstmaler Adi Holzer udføre 2 store vægmalerier i rådhusets bryllupssal, hver på ca. 4 x 4 meter. I dem begge er kunstneren blevet inspireret af Harreskovenes glemte, mytologiske verden, hvori rillestenene indgår som væsentlige elementer for fortidens mennesker.

1) Sakrale riller i sten. Upåagtede helleristninger, Årsskrift 1980. Udgivet af Historisk Forening for Værløse kommune.

2) Harreskovene, Ryget og Nørreskoven,1984. Hernovs forlag.

3) Rillesten. Nerthusfolkeslagenes symbolverden og deres gravpladser. Udgivet af Historisk Forening for Værløse kommune. 1994.

4) Stjerner, sten og stænger. Arkæoastronomi Danmark. 1994. Hernovs forlag.

5) Arkæoastronomi fra vor tidsregnings begyndelse. Astronomisk Tidsskrift, hefte 2, juni 1994. Side 75 if.

6) Ole Rømers Høj. Ti Rømer Facetter, 1989. Ole Albrechsens bogtryk. Side 63 if.

7) Helleristninger ved Helnæsfjorden. Jørgen Svenstrup og Ib Ivar Dahl, 1995. Forlaget Kysten, Hårby.

8) En enkelt metode til adskillelse af tekniske kløveriller og sakrale kultriller, 1997. Team-tryk, Værløse.

9) Om Adi Holzer: Imaginäres Tagebuch zwischen Himmel und Erde fra Galerie Weihergut i Salzburg, 1996. Om Værløse: side 102-105.