Stenrækker i Bohuslän og Jylland

© Rud Kjems

Artikel nr. 8.

I virkeligheden er der tale om to mindre rtikler. Den første om en svensk stenrække og den anden om nogle spændende jyske stenrækker.

Redaktør og ansvarshavende: Rud Kjems. rudkjems@gmail.com 

GRAVPLADSEN STENEHED

Sydvest for Hällevadsholm i Svarteborg sogn ligger den forhistoriske gravplads Stenehed. Det er et af de største svenske gravfelter fra oldtiden med over 40 forhistoriske anlæg. Der er mange gravhøje med diametre på op til 20 meter. Mange af dem er udstyret med en nu svagt synlig grøft hele vejen rundt om højfoden. Endvidere findes der på gravpladsen en halv snes store langhøje, en del enkeltstående bautasten og de sørgelige rester af en skibssætning med seks overlevende sten. De forskellige typer anlæg på Stenehed er magen til dem, man finder på andre gravpladser i Bohuslän, og arkæologerne har dateret dem til sen jernalder. Det skal tilføjes, at ingen af skibssætningerne i Bohuslän er dateret tidligere end vikingetid.

I den nordvestlige del af gravpladsen på Stenehed finder vi stenrækken, som er omtalt i overskriften. Den består af ni sten, men noget tyder på, at der oprindelig har været 11. Det er denne stenrække, som artiklen i 'Bohuslänen' handler om. Lignende stenrækker kan ses på mange andre af Bohusläns jernalder-gravfelter. Formålet med dem har de svenske arkæologer ikke kunnet give noget præcist bud på. De ni sten i rækken er alle bautasten - rejste, oprette sten - og står på en lige linie orienteret sydvest-nordøst. Den nordligste sten er med sine 1,40 meter den laveste. Den næste er lidt højere, og således øges højden på stenene gradvis i rækken, der mod syd afsluttes med den højeste sten, som rejser sig 3,20 meter over jordoverfladen.

I sin undersøgelse af Ale Stenar når Curt Roslund bl.a. frem til, at bygherrene må have kendt til parablen. Et godt eksempel på, at det kan gå galt, når man ukritisk studerer forhistorien gennem nutidsbriller!

ER STENRÆKKEN EN ASTRONOMISK SIGTELINIE?

Den imponerende stenrække har selvfølgelig altid været kendt af folk på egnen, og når avisen i juni måned beskæftigede sig med det gamle anlæg, så var det altså ikke fordi stenrækken pludselig var blevet genopdaget. Årsagen til avisens opmærksomhed var en ca. 20 år gammel undersøgelse af stenrækkens astronomiske orientering. Efter så længe at have samlet støv blev den gamle undersøgelse draget frem i lyset af arkæologen Hans Kindgren, som til daglig har sin gerning på Bohuslän Museum.

Undersøgelsen blev i sin tid lavet af Curt Roslund, der dengang var docent i astronomi på Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg. Roslund undersøgte i den samme periode skibssætningen Ale Stenar i Skåne. Det er så vidt jeg ved Nordens flotteste skibssætning. Curt Roslund nåede frem til, at stenskibet meget vel kan have fungeret som en ret akkurat solkalender. Det er sandsynligt, at skibssætninger som mange andre gravanlæg kan have været orienteret efter himmellegemerne. Men at skibssætninger også har fungeret som kalendere, finder jeg meget lidt sandsynligt. Roslunds undersøgelse af Ale Stenar vidner da også om et større kendskab til astronomi end til arkæologi. Man skal altid være lidt på vagt, når videnskabsmænd bevæger sig udenfor deres eget, velkendte område, og en del astronomer har da også fra tid til anden brændt fingrene, når de begav sig ind på arkæologernes enemærker.

Men lad os vende tilbage til stenrækken på Stenehed og se på, hvad Curt Roslund nåede frem til i sin undersøgelse. Han benyttede avanceret landmålerudstyr, og der er ikke den fjerneste grund til at betvivle kvaliteten af hans arbejde. Roslund nåede frem til, at stenrækken muligvis har været etableret med kalendariske formål. Vi citerer fra hans rapport vedrørende undersøgelsen:

"Stenarnas höjd ökar från norr mot söder. I stenradens riktning har man (ved sommersolhverv/RK) på 400-talet e.Kr. kunnat se solen gå ned över Klevberget drygt två kilometer bort. Stenraden har på detta sätt kunnat användas som en astronomisk kalender. Stenraden ansluter mycket väl till en parabel med symetriaxeln vinkelrät mod riktningen för solens nedgång vid vintersolståndet."

Stenrækken kan således have været anlagt for at tidsfæste såvel sommersolhvervet som vintersolhvervet. En stenrøse (gravhøj opbygget af sten) på toppen af Klevberget kan have været anvendt som sigtepunkt, da stenrækken i sin tid blev rejst. Curt Roslunds astronomiske beregninger viser, at en person placeret bag nordstenen med ansigtet mod sydvest år 400 e.Kr. ville have set den nedadgående sols underkant tangere toppen af Klevberget præcist i stenrækkens retning.

Det ville underbygge teorien væsentligt, hvis etableringen af stenrækken kunne dateres arkæologisk til perioden omkring år 400 e.Kr. En sådan datering foreligger desværre ikke, men arkæologerne er ret sikre på, at anlæggene på Stenehed må være rejst i tidsrummet 400-600 e.Kr. Arkæologen Hans Kindgren, som har fremdraget den gamle undersøgelse, finder det "mycket troligt, rimligt, att stenarna haft en kalendarisk funktion." Kindgren er selvsagt interesseret i at få stenrækken dateret arkæologisk, men Bohusläns Museums budget rummer desværre ikke de nødvendige økonomiske midler til en bekostelig udgravning omkring de gamle sten. Tilsyneladende har de svenske museer akkurat som de danske for få midler til udgravningsaktiviteter!

STENEHED-STENRÆKKEN, - ET SVENSK STONEHENGE?

Curt Roslunds gamle rapport er igen puttet tilbage i arkivet, og stilheden har atter sænket sig over gravpladsen på Stenehed. Alligevel er ikke alt ved det gamle. Myndighederne har nemlig besluttet at udskifte skiltene på gravpladsen med nye, hvor oplysninger om stenrækkens astronomiske orientering er medtaget. De nye skilte vil være på plads, når turistsæsonen starter til næste år. Og mon ikke også næste års turistbrochurer vil berette om "stenkalenderen" i Bohuslän"? Da nyheden om fundet af Roslunds gamle undersøgelse i juni blev bragt af 'Svenska CNN Online' var det under overskriften: "Stenehed - ett svenskt Stonehenge?" Er det tænkeligt, at turistbranchen i Bohuslän vil lancere stenrækken på Stenehed som et slags Stonehenge? I så fald vil der være tale om misbrug! De to anlæg har ikke det fjerneste med hinanden at gøre. Der er tale om to vidt forskellige konstruktioner fra to vidt forskellige tidsaldre. At spille på et slægtskab mellem de to oldtidsanlæg vil være at putte folk blår i øjnene og forplumre billedet af forhistorien.

Det betyder imidlertid ikke, at Curt Roslunds opfattelse af stenrækken er uinteressant, - slet ikke! Hans teori vil indgå som en lille brik i arkæologernes store puslespil, der forhåbentlig en dag består af så mange brikker, at noget afgørende kan siges om astronomiens betydning i forbindelse med megalitanlæggenes orientering.

Bortset fra Bornholm er der ikke herhjemme bevaret mange bautasten, - hverken enkeltstående eller stående i rækker. Men i oldtiden har de uden tvivl kunne ses på enhver egn. Mange har måttet lade livet, fordi de var til gene for landbrugsdriften. Andre er blevet fjernet for at blive brugt som bygningsmateriale. Det er f.eks. en kendsgerning, at stenene fra mange dysser og jættestuer blev slået til skærver og brugt ved anlæggelsen af jernbanerne i slutningen af forrige århundrede.

I Jylland har flere stenrækker overlevet vind og vejr og menneskers hærgen, og flere af dem er - tilsigtet eller utilsigtet - orienteret efter solhvervene. Fra kataloget over kultanlæg i Danmark er hentet følgende eksempler:

Rødland Hede (katalog nr. 15): På Rødland Hede ved Fosdalen findes flere bautasten. De er rester af en stenrække, som udgik fra èn af områdets mange gravhøje. Der er i dag kun tre sten tilbage i stenrækken, men spor efter en del af de fjernede sten ses stadig tydeligt i terrænet i form af store fordybninger. Disse bør på én eller anden måde markeres, før de forsvinder. Højen er placeret ved stenrækkens vestende. Ved et besøg den 23/7 1996 blev orienteringen målt 140 grader (vintersolhverv).

Vester Thorup Plantage (katalog nr. 16): Gruppe på tre høje. Rækken er placeret i afdeling 879 i plantagen. Fra den største af højene udgår mod vest en 60 m lang stenrække bestående af 19 sten. Afstanden mellem de enkelte sten er ca. 2 meter. Ved et besøg den 23/7 1996 blev orienteringen målt til 143 grader (tæt på vintersolhverv). Det lykkedes kun at finde 11 af de 19 sten. Resten må gemme sig under mulden.

Stenrækkerne ved Refsnæs er tilsyneladende glemt af museumsverdenen. Højt græs og andet ukrudt gør det umuligt at opleve monumentet som en helhed, og rækkerne er meget svære at finde, selvom de ligger tæt ved alfarvej. Trist at et unikt oldtidsanlæg behandles så skændigt!

Dyk ned i Katalog over danske kultanlæg, der rummer oplysninger om flere hundrede danske oldtidsminder. De er opgjort amtsvis, så det er ikke så besværligt. Det kan det af og til være at finde anlæggene. Brug oplysningerne i kataloget eventuelt suppleret med oplysninger fra det lokale museum. Send en e-mail og fortæl om dine observationer.

Ved herregården Refsnæs (katalog nr. 25): En lille kilometer nord for herregården Refsnæs og på dens marker har Ålborg Museum og Nationalmuseet udgravet to oldtidsmindesmærker liggende tæt ved siden af hinanden. Det ene består af en stenkreds, otte meter i diameter, indenfor hvilken der fandtes to dynger sten og nogle potteskår, der dog er så ukarakteristiske, at en datering ikke kan gives. Det andet er endnu mere mærkværdigt. Det består af to parallelle stenrække, 89,5 m lange med ca. fire meters mellemrum, 49 sten i hver række, og en sten for hver smalside. Heller ikke her er gjort noget fund, der kan datere anlægget. Èn ting er dog fælles for dem: De er begge anlagt på en halvt tilgroet, sumpet, tidligere søbund, der senere er dækket af mose. Det tyder på, at de stammer fra tiden omkring Kristi fødsel. Stenrækkerne blev besigtiget i 1959 af O. Marseen fra Ålborg Museum, og året efter udgravedes anlægget af C.L. Vebæk fra Nationalmuseet. Stenkredsen var allerede blevet udgravet i 1955 af Oscar Marseen, Ålborg Museum. Ved et besøg i 1996 blev rækkernes orientering målt til 139 grader (vintersolhverv)). Se artiklen om Refsnæs-stenrækkerne i 'Nyheder, nye og gamle' nr. 1.

Hjordkær (katalog nr. 47): Ved Hjordkær, vest for Åbenrå, fandt man ved en udgravning i 1978 en stenkreds på 10 m i diameter og i midten en stendynge, der har ligget omkring en træbygning. Fra denne og ud til stenkredsen lå fem stenrækker som eger i et hjul. Udenfor stenkredsen har der været et flettet hegn. På helleristningssten er hjulkors tolket som solsymboler, og Hjordkæranlægget skal sandsynligvis ses i denne sammenhæng. Stenrækkerne er muligvis placeret i forhold til solens opgang på forskellige tider af året.

Kun få af de jyske stenrækker er ordentligt beskrevet og undersøgt. Jeg har tænkt mig at tage ud i terrænet og kikke nærmere på dem, når der engang bliver tid. Lykkes mit fortsæt, vil jeg på et senere tidspunkt vende tilbage til de jyske stenrækker.

Kilder:

• Artikel fra den svenske avis 'Bohuslänen" (juni 1999)
• Svenska CCN Online (16/6 1999)