ARKÆOASTRONOMI
- kultanlæg i Danmark -
VIBORG AMT
1: Grøft i Mønsted sogn. Ved den nordlige spids af sognet ligger nu en godt 300 m lang og ca. 0,50 m dyb grøft, dannet ved at jorden er kastet op til begge sider, hvor der er spor af ganske lave volde. Den går fra SV mod NØ hen mod en dalsænkning med en bæk. Tidligere skal den have fortsat på den anden side af bækken over Lundgårds mark (Gammelstrup sogn). Dette uanselige anlæg, hvis funktion forekommer gådefuld, kaldes Margrethes Grav, et navn, der også tillægges flere af egnens befæstningsanlæg.
2: Stenrække-stenkreds-høj i Hvilsom sogn. Omtrent 2,5 km sydvest for Hvilsom og ca. 200 m syd for vejen til Støttrup ligger der en bronzealderhøj, Fårhøj, fra hvilken der går en lang stenrække hen til en stenkreds. (DF: 13/174) (Besigtigelse i sommeren 1999: "Fårhøj ligger på en bakke i en privat skov. Bakken er nu ryddet for træer i en afstand af mere end 50 meter fra højen. Der fandtes intet spor af stenrækken, men et halvt hundrede meter vest for højen lå et ødelagt megalitanlæg, - sandsynligvis resterne af stenkredsen. En halv snes sten udgjorde disse rester. Stenene var fra en halv til en hel meter høje. Jeg opsøgte skovløberen, som har ansvaret for skoven. Han bor i øvrigt kun få hundrede meter fra Fårhøj. Han fortalte følgende: 'For en halv snes år siden blev området omkring højen ryddet maskinelt. Området var dengang meget tilgroet, og ikke så få træer voksede her. Det skete, før min tid. Så min viden om rydningen har jeg fra andre. Jeg har aldrig hørt om en stenrække på bakken. Jeg finder det usandsynligt, hvis man under rydningen har overset stenrækken.' Måske har man fjernet stenene uden at erkende, at de dannede en række - eller også har man været lige glad og bare fjernet stenene, fordi de var til besvær. Skovløberens kone fortalte, at hun under bærplukning i området vest for højen flere gange havde mærket store sten under fødderne. Det lykkedes ikke mig under mit kortvarige ophold på stedet at finde spor af de sten, skovløberens kone havde berettet om. Museumsfolk bør besøge stedet og finde ud af, hvilken skæbne der er overgået monumentet. Er der under den lave, men kraftige vegetation, bevaret sten fra rækken, bør de frem i lyset, så eventuelle besøgende kan få syn for sagn)
3: Stenrække-høj i Hjortdal sogn. Bautastenen "Den grå sten" har tilhørt en række sten, som udgik fra en høj i en gruppe på seks høje syd for V. Svenstrup.
4: Skibssætninger og bautasten i Tømmerby sogn. Ved Højstrup findes en betydelig gravplads fra vikingetiden med ca. 25 småhøje, fire skibssætninger og henved 75 fritstående bautasten. En lignende gravplads er fundet ved Øsløs (findes der stadig noget der?)
5: Stenrækker i Lild sogn. I den østlige del af Lild Plantage, på et areal kaldet Troldsting, ligger et spændende oldtidsanlæg, som måske i tidernes morgen har været et vigtigt kultcenter. Her har ligget en større boplads, som har været beboet gennem stenalderens sidste afsnit, dolktiden og i bronzealderen, og på de sandblæste steder mellem klitterne kan der findes flintsager og lerkarskår. Østligst på arealet ligger en stor og to små høje. I den store er der fundet en stenkiste med en flintdolk. Midt i området ligger Tinghøj, vistnok en naturlig bakke, om hvis fod er rejst flere store sten. Endvidere findes der på arealet to stenrækker, en halvkreds af sten og mange enkeltstående sten. Den nordligste stenrække består af seks sten. En sten står syd for rækken mellem 1. og 2. sten, og også mellem 3. og 4. sten står en sten udenfor rækken, denne gang nord for. Endelig er der nord for rækken, mellem 4. og 5. sten, en sten med kilemærker (rillesten?). Den sydlige række består af tre sten, og syd for den midterste ses en kilekløvet sten. Endnu en sten står tæt ved rækken, der ligesom den nordlige er øst-vest orienteret. På små bakketoppe i området ses stående sten (markørsten?). Halvkredsen består af fire sten og befinder sig sydligst i området. (DF: 7-8/9)
6: Stolperække-høj ved Foulum. Ved Foulum nordøst for Viborg fandt man ved en udgravning en 43 m lang stolperække, som fra foden af en enkeltgravshøj strakte sig mod sydøst.
7: Stenrække ved Ålestrup. Få km syd for Ålestrup i skoven 100 m vest for vejen Potshøje ses en 100 m lang række af sten mod syd.
8: Stenkreds ved Skals. Stenkredsen, som har en diameter på 20 m ses få hundrede meter nordvest for Skals.
9: Oval stensætning ved Ålestrup. Sydøst for Ålestrup ved sydkanten af Hvilsom Plantage ses en monumental høj, Farhøj, og vest for den en oval stensætning.
133: Stenkreds i oldtidsområdet Hvolris. Oldtidsområdet ligger på et højdedrag 16 km nord for Viborg tæt øst for Vester Bjerregrav kirke. Af de mange oldtidsminder herfra kan bl.a. nævnes grubehuse, hustomter, nu markeret i terrænet, fra førromersk jernalder (ca. 100 f. Kr.) med en næsten samtidig stenkreds samt grave fra førromersk jernalder. Stenkredsen skal formentlig tydes som er art magisk cirkel, inden for hvilken der er blevet ofret lerkar med madvarer eller holdt kultiske måltider tilberedt i kogegruber på stedet.
135: Stenrække og stenlægninger i Nørskovgård i Vester Bjerregrav. I en 70 m lang søgegrøft med en bredde på 1,60-3,00 m afdækkedes over et 60 m langt forløb rester af en boplads med kulturlag. Der blev med sikkerhed afdækket (men ikke udgravet) dele af tre huse. Hus I var dårligt bevaret med rester af lergulv og to ildsteder, Hus II var velbevaret med lergulv og et ildsted (med tre faser). Hus III var særdeles velbevaret med lergulv med et ornamenteret ildsted (i mindst to faser), lerpanel langs indersiden af jordvæggen. Herudover afdækkedes dele af adskillige stenlægninger og en stenrække. Et righoldigt skårmateriale er dateret til førromersk og ældre romersk jernalder. (kilde: "Arkæologiske udgravninger i Danmark 1984")
137: Trapezformet anlæg af grøfter ved Fjelsø. Ved udgravning i forbindelse med naturgasledning af tidligneolitisk langhøj blev der påtruffet sten og grøfter fra et uregistreret anlæg. Dette blev til et trapezformet anlæg på 50 x 7-15 m, orienteret NØ-SV. Yderst lå en stensat fundamentgrøft, inden for denne en flad grøft, der kun i NØ-gavlen havde en større dybde. Centralt i forhold til den flade grøft kom en grav, der indeholdt en tyndnakket økse, en tværpil og et ankelbånd, et armbånd og en halskæde af skiftevis rørformede og klumpede ravperler. I gavlgruben blev der fundet tre kar (ikke-megalitisk C). (kilde. "Arkæologiske udgravninger i Danmark 1986")
139: Kulthus fra Herrup. Under udgravningen tegnede sig opridset af en firkantet bygning med et stenfrit gulv, hvor der fandtes mængder af fint dekorerede lerkarskår. Da man havde fjernet alle sten, som kunne stamme fra væltede vægge og nedstyrtet tag, og da hele det indre af huset var blevet tømt for skår fra de hensatte lerkrukker, gravede man lidt dybere og fandt en stenfyldt grøft, der må have været fundament for husets vægge. Fundamentgrøfterne viste, at bygningen havde bestået af et indre rum på 6 x 6 meter og en åben forhal, der var halvt så stor. De fundne skårbunker afslørede, at der må have stået 27 lerkar på gulvet. Der blev endvidere fundet 13 kraftige pilespidser, en halv flinteøkse samt dele af yderligere to lerkar. På et tidspunkt er kulthuset brændt og styrtet sammen. Efter ødelæggelsen har huset fået lov til at ligge hen, udsat for vind og vejr, og der synes hverken at have været gjort noget forsøg på at genopbygge det eller beskytte dets rester. (Becker, C.J.: "Grav eller tempel? En kultbygning fra yngre stenalder ved Herrup, Vestjylland" (Nationalmuseets Arbejdsmark, 1969))
140: Kulthus ved Foulum. De udgravne fundamentgrøfter viste, at bygningen havde bestået af et rektangulært indre rum, ca. 5 x 4,2 m stort, samt en halv så stor åben forhal mod SSØ. Taget synes at have været båret af fire stolper, som var anbragt med regelmæssig afstand i gavlen og i tværvæggen. Desuden var der langs bygningens midterakse spor af spinklere stolper, der kan have støttet taget. På gulvet fandtes der stærkt opløste skår af to eller tre lerkar, - andet blev ikke fundet inde i huset. (Becker, C.J.: "Grav eller tempel? En kultbygning fra yngre stenalder ved Herrup, Vestjylland" (Nationalmuseets Arbejdsmark, 1969))