ARKÆOASTRONOMI

- kultanlæg i Danmark -

STORSTRØMS AMT

88: Firkantede stensætninger på Møn. I den lille skov Budsene Have nær én af de østligste høje står en bautasten, og i vest ligger en firesidet stensætning med 17 sten. Mellem denne stensætning og Brøndhøj skanse lige vest for skoven ses fem store sten, som er resterne af en lignende stensætning. Ved sidstnævnte stensætning fandt man i 1874 en skat fra vikingetiden (Mandemarkfundet). (DF. SØ-Sjælland/193)

89: Stenkredse-bautasten-stensætninger i Frejlev Skov på Lolland. Frejlev skov er utrolig rig på oldtidsminder, og takket være initiativ og offervilje fra én af ejerne, købmand V. Sidenius, er mange af dem blevet restaureret og sat i stand, ligesom mange bautasten er genrejst. Mindesmærkerne fordeler sig på fem grupperinger. Den nordligste gruppe (57) består af en runddysse med ødelagt kammer, to lave høje med stenkreds og en aflang høj med en firkantet stenramme, og inden for denne en rund kreds, - øst for kredsen findes to bautasten. Den anden gruppe (58) findes knap en kilometer sydligere. Den består af 14 mindesmærker: En runddysse med kammer med dæksten, fem større høje, fem mindre høje, de tre med stenkreds og én med bautasten, en stenkreds uden høj og to helleristningssten, begge med skålgruber, den ene tillige med fodsålsfigurer. Ca. 11/2 km syd herfor (59) finder vi den tredje gruppe, ialt 17 mindesmærker: én større høj, én middelstor høj med bautasten, otte små høje, de fire med stenkreds og de fem med bautasten, stående eller liggende, seks stenkredse, de fem med bautasten samt en sten med 193 skålgruber og to svage fodsålsfigurer. Den fjerde gruppe (62) befinder sig i den sydlige del af skoven og består af hele 57 mindesmærker: Langdyssen Kong Grøns Høj, 20 m lang med 30 randsten og et kisteformer kammer med tre dæksten, en langdysse med kammer bestående af tre bæresten og én dæksten. En runddysse med kammer uden dæksten, fem større høje, de tre med bautasten, 27 små lave høje, de 25 med stenkreds og de 15 med stående eller liggende bautasten, 12 stenkredse uden høj, de syv med bautasten, otte ubestemmelige, aflangt-firkantede stensætninger, en sten med skålgruber og en isoleret bautasten. Den femte og sidste gruppe ligger i skovens østlige ende (63) og består af 14 mindesmærker: én runddysse, tre langdysser, den ene er 75 m lang med mange randsten og delt ved to tværrækker af sten, to jættestuer, tre små høje med stenkredse, den ene med bautasten, to aflangt-firkantede stensætninger. (DF: 65/57, 58, 59, 60, 61, 62 og 63/turistfolder) (Fra et besøg i Frejlev Skov den 8. juli 1996: Skoven er som nævnt i ovenstående uhyre rig på oldtidsminder, men stenkredse og andre stensætninger er utrolig svære at finde i en dansk løvskov om sommeren, hvor et væld af forskellige urter rejser sig fra skovbunden i op til en halv meters højde. Derfor bør undersøgelser af sådanne anlæg finde sted efterår og vinter, selv om skoven da er knap så charmerende. En vandretur på omkring tre timer gav dog trods alt et godt udbytte. Udover to meget smukke dysser (en langdysse og en runddysse) samt to interessante jættestuer (den ene særdeles velbevaret), så var det spændende at opleve tre af Lolland-Falsters specialiteter: De meget lave småhøje med stenkreds (ofte med en bautasten udenfor), de mange stenkredse (de fleste med en bautasten udenfor) og de mystiske rektangulære stensætninger. Småhøjene: Højene, som har en diameter på 6-12 m, er omgivet af en stenkreds, hvor de mindste sten er hovedstore og de største er meterstore. Mange af højene har en bautasten (i mange tilfælde omvæltet) placeret 2-4 meter udenfor stenkredsen. Bautastenene var meget præcist placeret stik øst for højen. I enkelte tilfælde sås to bautasten undenfor højen, - den ene præcist i øst og den anden i sydøst. Stenkredsene: Kredsene havde tilsyneladende generelt en lidt mindre diameter end højene, omkring 5-8 meter. Stenstørrelsen var den samme som ved højene. De fleste stenkredse havde bautasten placeret stik øst for kredsen. Af og til sås en ekstra bautasten mod sydøst. Der iagttoges både stående og væltede bautasten, og mon ikke sidstnævnte kategori skal tilskrives kristendommens indførelse i Danmark, hvor der efter al sandsynlighed blev gjort meget for at få de hedenske helligdomme jævnet med jorden. De fleste bautasten var iøvrigt af sværere kaliber end de største sten i kredsene. Den største, jeg så stående på sin plads, havde næsten menneskehøjde. Mange af stenkredsene er særdeles velbevarede. De rektangulære stensætninger:De sås i forskellige størrelser med langsider på 6-12 meter og kortsider på 2-3 meter. Stenstørrelsen var som ved stenkredsene, idet dog en enkelt stensætning næsten udelukkende var sat af meterstore sten. Og mest interessant: Samtlige anlæg var orienteret præcist øst-vest (med kortsiderne mod henholdsvis øst og vest). Jeg nåede kun en mindre del af skoven (den østlige del), og den største koncentration af rektangulære stensætninger og stenkredse fandt jeg i området syd for Kong Grøns Høj. I alt undersøgte jeg her 7-8 stykker af hver kategori. Eventuelle sigtelinier mellem de forskellige anlæg var det håbløst at lede efter i den løvrige skov.)

90: Stenkreds ved V. Broby. Der er oplysninger om en stenkreds i Broby Vesterskov, men den kan være sløjfet.

91: Jordvold på Knudshoved Odde. På Knudshoved Odde, i Knudsby Skov, findes tværs over odden en vold med grøfter på begge sider. Volden er velbevaret i skoven, men udjævnet på markerne udenfor. Anlægges kaldes "Vilesgrøften". Om dets alder og formål kan intet bestemt siges. Måske er volden opført som et kreaturhegn.

92: Stenrækker-halv stenkreds på halvøen Knudshoved. På halvøen Knudshoved findes én runddysse, fire langdysser og fem jættestuer, hvoraf to er ret anselige. Desuden er der fredet en halvkreds af sten (239) og tre lange stenrækker (240), muligvis rester af en hustomt. (DF: SV-Sjælland/239 og 240/Kristiansen, K.: "Tiden står stille på Knudshoved Odde" (i bogen Det ukendte Danmark, 57 mærkelige og mystiske steder øst for Storebælt))

134: Kvadratisk stensætning ved Bårse. I 1986 gennemførte Sydsjællands Museum en større undersøgelse på toppen ah højdedraget, "Tyvesteens Agren", som betegnelsen er på rytterkortet fra slutningen af 1700-tallet. Selvsamme kort angav eksistensen af fire gravhøje. Det var dem, der blev ledt efter. Kun den ene genfandtes med brandgrave fra yngre romersk jernalder. Søgningen efter de tre øvrige høje gav til gengæld tre forskellige fund oven i hinanden: Nogle enkelte meget dybe grave, op til 170 cm under øvre stenmarkering. Fund: kun et par små bronzespænder (førromersk jernalder?). En gravplads fra vikingetid. Fund: bl.a. et trefliget bronzespænde, knive, bronzearmring, tenvægt. En begravet ged må vel også knyttes sammen med vikingetidsgravpladsen. Store fyldskifter med stenspor, der lå anbragt i rækker, dannende et stort kvadrat på omkring 40 gange 40 meter. Nogle enkelte havde endnu beholdt deres store, op til 1,5 ton tunge sten. Har det været et anlæg med bautasten? Har anlægget nogen forbindelse med gravene? Alt sammen spørgsmål, der forhåbentlig afklares, når materialet er blevet bearbejdet. Kvadratets diagonaler er orienteret øst-vest/syd-nord. ("Arkæologiske udgravninger i Danmark 1986" (nr. 83))

93: Stenkredse (4) i Magleby sogn, Møn. I Lilleskov findes i den sydlige del fire større høje, en stenkreds (168) og en 32 m lang langdysse, hvis dæksten er noget nedskredet. Lidt nord for disse oldtidsanlæg ligger to stenkredse (169) af ret store sten. Den vestlige har en diameter på 6 m og den østlige en diameter på 5 m. Der skal være endnu en stenkreds i sognet. (DF: SØ-Sjælland/168 og 169)

94: Stenrækker-stenkreds i Fiskebæk Skov, Falster. I Fiskebæk Skov på Falster findes et ejendommeligt oldtidsminde. Midt i skoven (67), tæt nord for den østvestgående skovvej ligger nogle mærkelige stenrækker, der er 50-80 m lange i øst-vestlig retning. De synes at høre sammen parvis med 4-6 meters afstand mellem rækkerne og dobbelt så stor afstand mellem parrene. En mindre undersøgelse, som Nationalmuseet foretog i 1938, viste, at rækkerne bestod af flere sten end dem, som er synlige over jorden, men nogen forklaring på stenenes tilstedeværelse kunne ikke gives. Muligvis har de forbindelse med de tre langdysser, som ligger op til dem. Kun den nordøstligste af disse er velbevaret. Den er 18 m lang og har endnu 23 randsten, og få meter fra sydøstenden ses to sidesten fra et ødelagt kammer. Af de andre langdysser er kun få sten bevaret. Spredt i skoven findes endvidere otte tildels stærkt ødelagte små høje og en stenkreds (68) fra yngre bronzealder. (DF: 65/67 og 68/Kristiansen, K: "Fiskebæk Skov: stenrækker og ristede runer" (i bogen Det ukendte Danmark, 57 mærkelige og mystiske steder øst for Storebælt)) (Ancker-Jensen, K.: "Oldtidsminder i Fiskebæk Skov" (i Lolland-Falsters historiske Samfunds årbog XXIII, 1935)) (Fra et besøg den 7. juli 1996: Det lykkedes mig kun at finde den østligste, og længste, af de to rektangulære stensætninger. Efter beskrivelser skal den være omkring 85 meter lang og omkring 3-4 meter bred, og bredden stemte da også meget godt, mens jeg ved skridtopmåling kun fik længden til godt 70 meter. Denne uoverensstemmelse hænger sikkert sammen med, at nogle af stenene er forsvundet i rige skovens muldlag. Den vestlige stensætning, som skal være omkring 50 meter lang og 3-4 meter bred, kunne jeg ikke erkende, selvom der i området, hvor den efter beskrivelsen skulle ligge, hist og her optrådte enkelte sten. Forhåbentlig gemmer den vestlige stensætning sig i skovbunden, for det ville være trist, hvis stenene er borttaget. Der er tale om to anlæg, der meget ligner anlægget ved Refsnæs, og mon ikke anlæggene i Fiskebæk Skov og anlægget ved Refsnæs er i familie med de meget mindre rektangulære stensætninger, som ses på Lolland og Falster? Af en beskrivelse af de rektangulære stensætninger i Fiskebæk Skov fremgår det, at de begge har haft 30 sten i hver af langsiderne. Derimod nævnes der intet om, at de har haft sten i kortsiderne, som det jo er tilfældet i Refsnæs. Som det er fremgået ovenfor foretog Nationalmuseet i 1938 en mindre undersøgelse af stensætningerne, og jeg vil forsøge at fremskaffe en kopi af udgravningsrapporten fra dengang. En azimutmåling af den østligste stensætning gav resultatet 60 grader.)

95: Stenkredse-bautasten-rektang. stensætning i Keldskov på Lolland . I den nordøstlige ende af Keldskov (12) ligger otte mindesmærker: to lave høje, fem stenkredse, flere med væltede bautasten, og en større sten med 14 skålgruber. Midt i skoven (13) ses en gruppe på syv mindesmærker: nordligst en større, jordfast sten med 25 skålgruber, dernæst seks små, lave høje og nordligere i skoven flere stenkredse og en enkelt rektangulær stensætning. (DF: 65/12 og 13) (Fra et besøg i Keldskov den 6. juli 1996: Kun den nordøstlige del af skoven besøgtes, og her lykkedes det at finde de fem stenkredse, som er nævnt ovenstående. De lå placeret i to grupper med en afstand mellem grupperne på 200-300 meter. Den ene gruppe bestod af kreds 1 og 2, der lå ca. 30 meter fra hinanden, - den anden af kreds 3, 4, og 5, som lå indenfor et område på 100 x 100 meter. Kreds 1 var delvis bevaret og havde en diameter på ca. 8 meter. De tilbageværende 20 sten fordelte sig nogenlunde jævnt hele kredsen rundt. Stenene var hovedstore op til meterstore. Kreds 2 var meget ødelagt og havde kun ni sten tilbage i kredsen, flest mod syd. Stenene var af hovedstørrelse og større. Kredsens diameter var ca. 8 meter. Også kreds 3 var meget ødelagt, og det lykkedes kun at finde fem sten. Diameteren var umulig at anslå. Kreds 4 var noget beskadiget med 10 resterende sten af hovedstørrelse og mindre. Diameteren var ca. 5 meter. Kreds 5 var ligeledes noget beskadiget. 14 hovedstore sten stod stadig i kredsen, som havde en diameter på ca. 6,5 meter. Stik øst (92 grader) for stenkredsen, omtrent 1,50 meter fra denne, stod en bautasten.)

96: Stenkredse med brolægning i Errindlev Studehave på Lolland. I Errindlev Studehave ses tre gravanlæg. Det ene er en lille lav høj omgivet af en stenkreds, en almindelig gravtype fra yngre bronzealder. Det andet er en stenkreds, hvor rummet indenfor er belagt med sten undtagen på et rektangulært areal i midten. Det tredje er en kreds af 50 store sten omgivende en brolægning, hvori findes to udsparede, rektangulære, åbne rum. (DF: 64/5) (fra et besøg den 5. juli 1996: Errindlev Studehave er en skov med en udstrækning på omkring 2,5 x 0,5 km. Følgende anlæg blev fundet i den østlige del af skoven ikke langt fra landevejen, som kanter skoven mod nord. 1) En ødelagt, gennmgravet høj, som stort set nu kun består af fire store jordbunker. Højen har været anselig med en diameter på 25-30 meter, og resterne af højen når i dag stadig en højde på ca. 3,50 meter. 2) Ca. 100 meter vest for den ødelagte høj ses en lille, lav (0,50 m) høj med stenkreds (diameter 10-11 m). I alt taltes 20 sten, men der må oprindelig have været det dobbelte. De fleste sten i kredsen var ret store og ragede 30-60 cm op over jordoverfladen. 3) Et par hundrede meter øst for den ødelagte høj ligger en nogenlunde bevaret stenkreds med en diameter på ca. 4,10 meter. Kredsen består af omkring 20 sten, fra hovedstore til meterstore. En bautasten var placeret tæt udenfor kredsen (ca. 110 grader). Indenfor kredsen var arealet brolagt med sten af samme størrelse som kredsens, idet dog et rektangulært område omtrent i midten af kredsen var stenfrit. Det stenfri område var 2,10 meter langt og 0,70 meter bredt og orienteret præcist i retningen nord-syd. Meget taler for, at det stenfri område har været en grav. Det lykkedes ikke at finde den store stenkreds med to rektangulære stenfri områder i brolægningen. Det kan frygtes, at den er destrueret. Ejeren af skoven kendte tilsyneladende ikke den store kreds, men fortalte, at hans far for mange år siden havde fjernet over 800 tons sten fra den del af skoven, hvor den lille stenkreds ligger.)

97: Stenkreds i Toreby sogn på Lolland. (DF: 62/92)

98: Stenkredse-bautasten i Øster Ulslev sogn på Lolland. I Præsteskoven er der ni lave høje eller stenkredse, - de seks med væltede bautasten ved siden. Èn af dem indeholdt en grav fra ældre romersk jernalder. (DF. 65/17)

99: Stenkredse-bautasten i Vester Ulslev sogn på Lolland. I Skoven Gammelkobbel findes fem småhøje og stenkredse, - de to med væltede bautasten.

100: Stenkredse-bautasten i Nysted sogn på Lolland. Èn stenkreds er at se i Roden Skov (64), mens der på en strandmark ved Tågense (66) findes fem stenkredse, hvoraf de tre har bautasten. (DF: 65/64 og 66)

101: Rektangulære stensætninger i Eskilstrup sogn på Falster. I Ovstrup Skov findes talrige mindesmærker: mod vest en gruppe på 18 høje, små og lave, tre med bautasten liggende ved østsiden, dernæst en rektangulær stensætning. Lidt østligere ligger en gruppe på 23 småhøje. Syd for denne, nær skovens sydkant, er en gruppe på syv mindesmærker, hvoraf den ene er en langdysse uden kammer, et er en oval højning, muligvis en langdysse, to er rektangulære stensætninger og tre er småhøje. (DF: 62/101)

102: Stenkredse i Horbelev sogn på Falster. I Halskov Vænge ses fire forstyrrede langdysser, to stærkt ødelagte dysser, 45 små høje, flere med væltet bautasten, tre stenkredse og en sten med skålgruber. Èn af de små høje er undersøgt, og den indeholdt brandgrave fra yngre bronzealder. (DF: 62/134)

103:Stenkredse i Åstrup sogn på Falster. Særlig rig på mindesmærker er Østerskoven, hvor der findes to runddysser, 10 langdysser og fire jættestuer, alle dog forstyrrede, dernæst tre langhøje, tre større høje, 126 mindre høje, mindst otte med væltet bautasten, samt tre stenkredse. En af stenkredsene har en bautasten stående tæt ved. (DF: 62/126)

104: Stenkreds i Rykkerup Skov. Stenkredsen findes i Rykkerup Skov øst for Fjælde. (DF: 65/20)

105: Stenkreds i stensætning ved Frejlev. Mellem Frejlev og Frejlev Skov ses en aflang stensætning, hvori findes en rundkreds af mindre sten. Inden for denne ses en stor sten, muligvis dækstenen til et kammer. (DF: 65/33)

106: Bautastensamling ved Fakshule. Tæt ved Fakshule på Møns sydøstlige hjørne ses fem bautasten, tre stående og to væltede. (DF: SØ-Sjælland/192)