© Rud Kjems

Artikel nr. 61.

ERICH VON DÄNIKEN

I 1954 blev det første foto af en ufo over Stonehenge taget, og siden er der indløbet mange rapporter om mærkelige flyvende objekter over den gamle stenkreds. I 1960'erne, hvor luften fortsat svirrede af ufo'er, begyndte mennesket for alvor at bemægtige sig rummet. I marts 1965 foretog den sovjetiske astronaut Aleksei A. Leonov historiens første rumvandring, og i årene 1965-66 gennemførte USA Gemini-projektet, der omfattede ti bemandede rumflyvninger som forberedelse til de senere månerejser. Blikket var så sandelig rettet mod verdensrummet, og flere og flere stillede sig selv spørgsmålet: Når nu mennesket var i stand til at forlade Jorden og rejse ud i rummet, var det så ikke muligt, at levende væsener udefra kunne aflægge Jorden en visit? Schweizeren Erich von Däniken fandt det ikke blot muligt. Han var overbevist om, at de fremmede udefra allerede havde besøgt Jorden, og denne antagelse blev udgangspunkt for en helt ny tolkning af forhistorien.

Erich von Dänikens første bog Erinnerungen an die Zukunft udkom i 1968. Den blev en bragende succes og var inden længe udgivet i en række lande. Lad det være sagt med det samme: Enhver med blot lidt viden om historie og arkæologi vil efter blot et par siders læsning i én af von Dänikens bøger være fuldt på det rene med, at indholdet ikke har det fjerneste med forskning eller videnskab at gøre. Bøgerne er rent ud sagt ikke værd at spilde tid på. Alligevel må de tages alvorligt set i lyset af, at de er solgt i over 56 millioner eksemplarer og udkommet på 28 forskellige sprog. Knap 25 bøger er det hidtil blevet til. Dänikens teorier har endvidere dannet grundlag for en række film og en tv-serie på ikke mindre end 25 afsnit. Da den nyeste dokumentarfilm om von Däniken blev vist i Tyskland i 1997, sad næsten otte millioner tyskere klinet til skærmen.

Erich von Dänikens teoretiske udgangspunkt affattet i fire punkter ser således ud:

1. I forhistorisk og tidlig historisk tid fik Jorden flere gange besøg af ukendte væsener fra verdensrummet.
2. Disse ukendte væsener skabte den menneskelige intelligens ved en målbevidst, kunstig mutation.
3. Disse væsener, der kom ude fra verdensrummet, forædlede hominiderne 'i deres eget billede'. Derfor ligner vi dem, men de ligner ikke os.
4. Disse besøg på Jorden af fremmede væsener fra verdensrummet blev registreret og overleveret i religioner, mytologier og legender - og markeret på nogle steder ved efterladte tegn på deres tilstedeværelse. (1)

Det fremgår tydeligt af schweizerens måde at fremlægge stoffet på, at teorien fra første færd har været fiks og færdig, hvorpå han er gået i gang med at finde "beviserne", - en helt igennem hæderlig fremgangsmåde. Det problematiske ligger i forfatterens indsamlingsmetode og tolkningen af det indsamlede. Han favner vidt, og hele kloden er hans arbejdsfelt. Myter, sagn, bibelberetninger mm. gennemstøves for at finde udsagn om gæsterne udefra. "Gådefulde" oldtidsmonumenter, hvor guderne udefra må have haft en finger med i spillet, betragtes med nye øjne, og interessant nok drejer det sig oftest om anlæg i Jordens fjerneste afkroge. Det hænger måske sammen med, at von Däniken nødig vil kikkes for nøje efter i kortene! Han ytrer sig ofte nedladende om videnskabsverdenen som i følgende passage:

"Naturligvis bryder ingen arkæolog med akademisk uddannelse sig om at indrømme, at der kan have været rumrejsende på besøg på Jorden. Den lærde mand har ikke lyst til at udsætte sig for latterliggørelse ved at ventilere en så dristig tanke. 'Forskning' (= viden) er først mulig, når den ting, der skal udforskes, er fundet, vil han sige. Men når tingen først er fundet, sliber og polerer man så længe på den, at den bliver til en lille brik, der - hvilket mirakel - nøjagtig passer ind i den forhåndenværende mosaik." (2)

Der er dog undtagelser, - nemlig når han falder over videnskabsmænd, som tilsyneladende har udtalt noget, der støtter hans teorier. Disse udsagn er som regel revet ud af deres rette sammenhæng eller har fået en lille drejning. Derfor dukker der en del professorer og andre folk med fine titler op i bøgerne og forleder måske nogen til at tro, at von Dänikens "forskning" har noget med videnskab at gøre. Han er også helt på det rene med, at det vil svække troværdigheden, hvis han bliver slået i hartkorn med de okkulte. Derfor er der i bøgerne flere udfald mod okkultisterne og deres fantasterier, - blandt andet dette:

"Okkultisterne kan slukke deres lamper, alkymisterne kan smide deres smeltedigler væk, de hemmelige broderskaber kan lægge deres kutter. Der vil ikke mere være afsætning for det vås, som der er blevet lavet så strålende forretninger med gennem årtusinder." (3)

Von Dänikens bøger har ikke overraskende fået en ublid medfart af kritikerne. Én af dem, forfatteren Gerhard Gadow, gik i sin bog Fortids gåders forklaring (4) fra 1973 von Däniken grundigt efter i sømmene. I sit forord indrømmer Gadow, at det har været umuligt "at trænge til bunds i alle de af Däniken omtalte 'uløste fortidsgåder', fordi de for det meste manglende, undertiden falske og sjældent rigtige kildehenvisninger, hvorpå hans påstande er baseret, ville have krævet årelange efterforskninger." Gerhard Gadow dokumenterer, at von Däniken ikke selv har opdaget de spor, som efter hans mening beviser besøgene udefra, - og at størsteparten af oplysningerne i hans første bog er hentet fra fem andre bøger (5). På trods heraf finder man ikke noget sted i teksten disse bøger eller deres forfattere nævnt, - ja én af forfatterne figurerer slet ikke i litteraturlisten.

Èn af von Dänikens fem hovedkilder er forfatteren af Robert Charroux. Han havde i sin første bog, Phantastische Vergangenheit (1966) været så uforsigtig at foreslå Mars og Venus som hjemsted for de rumvæsener, Jorden har haft besøg af. Det viste sig at være nogle rigtig dårlige forslag, for de følgende år kunne forskellige Mars- og Venussonder hjemsende rapporter, som gjorde det lidet sandsynligt, at intelligente væsener ville være at finde dér. Klog af skade flyttede Charroux i sine senere bøger de udefra kommende væsners hjemsted til planeten Baawi, "den anden planet i Proxima Centauri". Stjernen Proxima Centauri er Solens nærmeste nabo i Mælkevejen. Så skulle der ikke være nogen fare for, at rumsonder foreløbig griber forstyrrende ind! Som vi senere skal se, var også Mars inde i billedet i von Dänikens overvejelser vedrørende de udefra kommende gæsters herkomst. Gadow konstaterer i øvrigt, at von Dänikens skriverier er præget af unøjagtigheder, der røber ringe sagkundskab, - udeladelser af fakta, som Däniken kender, men som ikke passer ind i hans teorier, - frit opfundne påstande, - samt overdrevne eller underdrevne opgivelser, alt efter behov

De følgende tre citater vil illustrere kvaliteten af von Dänikens arbejde. Kommentarer synes overflødige:

"Pagtens Ark var uden tvivl elektrisk ladet! Når man nemlig rekonstruerer den i dag efter Moses' anvisninger, opstår der en elektrisk leder på flere hundrede volt. Kranslisten har tjent til at oplade den kondensator, som guldpladerne jo udgjorde i forbindelse med skiftevis en positiv og en negativ leder. Virkede nu yderligere én af de to keruber på dækpladen som magnet, var højttaleren perfekt, og der var måske endda tale om en slags samtaleanlæg mellem Moses og rumskibet." (6)

"Man kommer her ikke uden om spørgsmålet, om den menneskelige race mon ikke er resultatet af et bevidst 'opdræt' foretaget af fremmede væsener fra verdensrummet? Hvad kan meningen ellers være med den stadig gentagne befrugtning af menneskekvinder med kæmper og himmelsønner som fædre - og med den derefter følgende udryddelse af mislykkede eksemplarer. Ud fra det synspunkt bliver syndfloden til et på forhånd planlagt projekt, hvis formål er at tilintetgøre den menneskelige race, så kun nogle ædle undtagelser får lov til at overleve og forplante sig videre." (7)

"Da gravitationen på Mars er mindre end gravitationen på Jorden, har marsmenneskenes legemsbygning formentlig været kraftigere og højere end jordboernes. Hvis denne teori har noget på sig, så ville vi her have de kæmper, der kom fra stjernerne, kæmperne, som kunne flytte de vældige stenblokke, og som underviste menneskene i de færdigheder, der endnu var ukendte her - og som til sidst uddøde." (8)

www.daeniken.com

Erich von Däniken nævner i sine bøger en lang række oldtidsanlæg rundt om på kloden; men Stonehenge har han vist aldrig inddraget. Det har til gengæld mange af hans disciple, der dog langt fra har været enige i fortolkningen af den gamle stenkreds. Nogle har tolket Stonehenge som en slags pejlestation for de fremmedes rumskibe. Andre har ment, at anlægget har været landingsbane for rumfartøjerne. Endelig har det også været foreslået, at Stonehenge er en primitiv model af et rumskib, som gæstede de forhistoriske bønder på Salisbury Plain. Bønderne opfattede de fremmede som guder, og modellen blev opført som en helligdom, hvor disse guder kunne dyrkes.

Det kan være ganske underholdende at stifte bekendtskab med den kult-arkæologi, som bl.a. von Däniken er talsmand for. Men man kører alligevel hurtigt træt. Skriverier af den slags tilsidesætter respektløst de resultater, som møjsommeligt er indhøstet af generationer af videnskabsmænd, og så giver de et helt forkert og ufortjent billede af vore fjerne forfædre og deres formåen.

1. Teorien har været formuleret lidt forskelligt i von Dänikens bøger. Denne formulering er fra bogen Beviser. Om besøg fra fremmede kloder (1977), s. 9.
2. Däniken, Erich von: Fortids gåder. Fremtids virkelighed 1(1983) s. 105.
3. Däniken, Erich von: Fortids gåder. Fremtids virkelighed 1(1983) s. 105.
4. Originaludgaven udkom to år tidligere.
5. 1) Pauwels, L./Bergier, J.: Der Aufbruch ins dritte Jahrtausend (1962) (Den fantastiske virkelighed, bind 1 og 2 (1964). 2)Charroux, Robert: Phantastische Vergangenheit (1966) (Mysterier i 100.000 år, bind 1 og 2 (1969). 3) Charroux, Robert: Verratene Geheimnisse (1967). 4) Ceram, C.W.: Götter, Gräber und Gelehrte (1958). 5) Bacon, Edward: Auferstandene Geschichte (1964).
6. Däniken, Erich von: Fortids gåder. Fremtids virkelighed 1(1983) s. 49.
7. Däniken, Erich von: Fortids gåder. Fremtids virkelighed 1(1983) s. 52.
8. Däniken, Erich von: Fortids gåder. Fremtids virkelighed 1(1983) s. 140-41.