ARKÆOASTRONOMI

- kultanlæg i Danmark -

NORDJYLLANDS AMT

10: Stenrække i Tolne sogn. Mellem Tolne by og gården Skærbækshede ligger, på et lyngklædt areal i udkanten af en plantage, resterne af en stensætning bestående af seks meget store, opretstående sten. Betydningen er uvis, men det 16 m lange monument kan muligvis være resterne af en langdysse. Tiltrods for sin mangelfuldhed er det på grund af sin størrelse og smukke beliggenhed absolut et seværdigt fortidsminde. (DF: 1-2/16)

11: Stenkredse i Flade sogn. På det skovklædte bakkedrag, Borgbjærg syd for Donbæk, findes en stor gravplads, der har været benyttet gennem en stor del af jernalderen, fra før Kristi fødsel til henimod år 800. Der findes dels enkelte større høje, dels en mængde små, lave, runde og aflange høje, dels en del stenkredse. En del af gravene undersøgtes 1907-19 af Nationalmuseet, hvorved det viste sig, at de fleste småhøje og stenkredse indeholdt brandgrave fra germansk jernalder. (DF: 4-5/27)

12: Stenkreds i Gerum sogn. En km. vest for Vangsgård, i Gærumhede Plantage på et fredet lyngareal, ligger "Tingstedet", en cirkulær kreds af 11 store sten omkring én flad sten i centrum. En funktion i relation til navnet har så vidt vides ikke fundet sted i historisk tid. Tilsvarende anlæg er fundet i Norge, hvor man har kunnet konstatere, at de stammer fra jernalderen og har været det sted, hvor man udførte kultiske ceremonier. (DF: 4-5/9)

13: Stenkreds i Tise sogn. Stenkredsen findes i St. Vildmose.

14: Stenkredse i Skræm sogn. Stenkredsene ligger i Tingskoven lige nord for Bonderup. Den ene ved Andesbjerg (15 m i diameter). Den anden ved Søhøje (19,20 m i diameter). De to kredse er anlagt ca. 3 km fra hinanden på de to højst beliggende områder af skoven. Kredsene er opmålt og tegnet af museumsinspektør Hellmuth Andersen, Moesgård Museum ved Århus. De to kredse er tydeligvis i familie med hinanden. De er begge ret præcist cirkelrunde med en kreds af tætstillede sten, - hovedstore og større, og begge har omkring en meter indenfor kredsen meterstore, stående sten, der som radier opdeler kredsen i omtrent lige store dele. Andesbjerg-kredsen har haft 13 af disse radie-sten, hvoraf de syv er bevaret. Stenene står på et fundament af mindre støttesten. Det var ved udgravningen let at finde de forsvundne seks stens placering, idet fundamenterne af støttesten var bevaret. Lidt øst for centrum blev der 30 cm nede i jorden fundet et fundament, som måske i sin tid har støttet en træstolpe, og omtrent 400 meter øst for kredsen er der fundet en ejendommelig stensat skakt, der måske ligeledes har støttet en stolpe. En linie tegnet mellem den nordligste og den sydligste radiesten falder næsten præcist sammen med kompasretningen nord-syd, så meget tyder på, at kredsen er anlagt udfra verdenshjørnerne. Afstanden mellem de enkelte radiesten er omkring 2,50 meter. Den noget større Søhøje-kreds har sandsynligvis haft 10 radiesten, hvoraf de fem er bevaret. Rester af støttestensfundamenter viser, hvor to af de manglende sten har stået. De resterende tre er der ikke levnet spor af. Afstanden mellem de enkelte radiesten veksler fra 4,15-5,50 meter. En linie tegnet fra centrum til den nordligste radiesten er forskubbet lidt mod øst i forhold til kompasretningen nord-syd. En akse tegner sig dog i anlægget. Den er kendetegnet ved en ret linie, som kan drages fra en stor sten placeret mod sydvest et par meter udenfor kredsen over en af radiestenene og videre gennem kredsens centrum ud til en stor sten placeret nordøst for kredsen i en afstand af 32 m fra denne. Orienteringen markeres yderligere ved at linien vinkelret gennemkører de linier, som parvis forbinder radiestenene på begge sider af aksen. En azimutmåling viser, at aksens orientering er 60 grader, hvilket angiver solopgangen den 1. maj, - en dato, der i den europæiske (keltiske) årsinddeling var benævnt Beltain. Der var tale om en festdag i anledning af forårets komme. Ved kristendommens indførelse bibeholdtes festdagen, idet dog navnet ændredes Valborgsdag. (Kort/Kristiansen, K: "Stenkredsene i Hanherred" (i bogen Det ukendte Danmark, 43 mærkelige og mystiske steder vest for Storebælt), Jørgensen, E. Laumann: "Forhistoriske almanakker") (Stenkredsene besøgt den 23/7 1996)

15: Stenrække-høj på Rødland Hede. På Rødland Hede ved Fosdalen findes flere bautasten. De er rester af en stenrække, som udgik fra èn af områdets mange gravhøje. Der er i dag kun tre sten tilbage i stenrækken, men spor efter en del af de fjernede sten ses stadig tydeligt i terrænet i form af store fordybninger. Disse bør på en eller anden måde markeres, før de forsvinder. Højen er placeret ved stenrækkens vestende. (Besøgt den 23/7 1996, hvor orienteringen blev målt 140 grader (vintersolhverv))

16: Stenrække-høj i Vester Thorup Plantage. Gruppe på tre høje. Rækken er placeret i afdeling 879 i plantagen. Fra den største udgår mod vest en 60 m lang stenrække bestående af 19 sten. Afstanden mellem de enkelte sten er ca. 2 meter. (DF: 7-8/9) (Besøgt den 23/7 1996, hvor orienteringen blev målt til 143 grader (tæt på vintersolhverv). Det lykkedes kun at finde 11 af de 19 sten. Resten må gemme sig under mulden)

17: Stenrække-høj ved Ertebølle. Fra foden af Myrhøj udgår en over 200 m lang stenrække i retningen sydøst.

18: Stenkredse i Sekshøje Plantage. I plantagen ligger to stenkredse. Den nordligste (10) er sat af 55 tætliggende sten og har en diameter på 11,50 m. Indenfor ligger ni sten som radier i ringen, og indenfor dem er der en lav jordhøjning, ca. 0,50 m høj. Den sydlige stenkreds (9) er sat af 135 sten og har en diameter på 18,50 m. 16 sten ligger indenfor kredsen. I den ene stenkreds skal være fundet bålrester og brændte ben, men dateringen er vist forsat usikker.(DF: 14/9 og 10//Ramskou, Thorkild: "Himmerlands oldtidsminder")

19: Stenkreds ved Guldbæk. En mindre stenkreds ses i Hovheden ved Guldbæk. Den ligger urørt lige ved foden af en bronzealders gravhøj, Solhøj, men har næppe noget med den at gøre.

20: Stenkreds i Sønder Kongerslev sogn. Stenkredsen, som har en diameter på 6 m, ligger ved Kongstedslund Enghave. Udgravninger har antydet, hvad den har været brugt til. Indenfor den nu defekte kreds fandtes kun et tykt lag knuste potteskår fra romersk jernalder. Der er næsten helt sikkert tale om en offerplads, som har været knyttet til den nærliggende gravplads, hvis lerkar viste samme alder som stenkredsens. (DF: 14/98/Ramskou, Thorkild: "Himmerlands oldtidsminder" (se under nr. 18))

21: Stenrække-stenkreds-høj ved Buderupholm Rold Skov. Fra hovedvej A 10, Hobro-Ålborg, drejes til øst mod Rebild. I Rebild By drejes ad Rebild Kirkevej, anden vej til venstre. Efter ca. 1,3 km ligger en P-plads til venstre. Herfra vandres ca. 1,3 km ad skovvejen Rundgården Kirkevej til det nordvestlige hjørne af skoven, hvor der udover stenrækken ses hulveje, en del høje samt tre stenkredse. Højen, der har forbindelse med stenrækken, måler 12 x 0,8 m. Den nordøstlige højfod er noget afskåret af en skovvej. I højfoden (ØSØ) findes en 1,5 x 1,5 x 0,5 m stor nedgravning. Fra højfoden i SØ, hen over midten af højen og videre mod nordvest, løber stenrækken. Den er 70 m lang og består af 27 sten. Umiddelbart nord for stenrækken ligger en stenkreds med en diameter på 5,00 m. Den består af en stor sten i midten, og herudover af 9 sten, som dog kun udgør den NØ-lige tredjedel af stenkredsen. Den øvrige del er formentlig gået til på grund af det skovspor, som løber hen over. Lidt vest for stenrækken ses en stenkreds på 10 m i diameter. Den består af 27 mindre sten, som udgør en hel cirkel. Længere mod vest, nær skovens udkant, ligger endnu en stenkreds, 5,0 m i diameter og opbygget af 7 større sten. (Stenrækken besigtiget den 14/10 2000: Adgang til lokaliteten: I Rebild by drejes af ved Rebild Kirkevej. Omkring 1,3 km nede ad vejen ligger på venstre hånd en lille parkeringsplads, og et skilt angiver stien, der fører til Lille Blåkilde. Denne sti følges. Undervejs dukker et nyt skilt til Lille Blåkilde op. Det angiver, at man skal svinge til højre, men i stedet for at svinge til højre, fortsætter man lige ud. Efter ca. en halv times vandring fra parkeringspladsen nås skovens vestlige udkant, og her viser et nyt skilt til Lille Blåkilde til højre. Følg denne sti, som løber i udkanten af skoven. Efter ca. 400 meter dukker et nyt skilt op med teksten "Stenrækken" på højre hånd. Følg nu denne sti op ad bakken et par hundrede meter, og nu dukker stenrækken op umiddelbart til højre for stien. Den kan være lidt svær at få øje på, fordi stenene gemmer sig i højt græs mellem nyplantede træer. Rækken er ikke helt lige, men det skyldes sandsynligvis, at mange af de oprindelig oprejste sten er væltet omkuld. Mange af dem rager i dag kun ubetydeligt op over jorden. De største er 50-75 cm høje. Stenrækken ligger orienteret i retningen SØ-NV på let skrånende terræn et stykke oppe på bakken. Vest for rækken falder terrænet ret stejlt ned mod engdalen. En azimuth-måling med kompas angav følgende værdier: 133º og 313º. Der er således meget, der tyder på, at rækken enten har været orienteret mod solopgangen ved midvinter eller solnedgangen ved midsommer - eller begge dele. Den samme orientering er påvist ved flere andre nordjyske stenrækker - så der tegner sig et mønster. De to stenkredse - henholdsvis vest for og nord for stenrækken - fandt jeg ikke)

22: Stenkreds (halv) ved Vrå. Nogle få km syd for Vrå i Himmerland ses et voldlignende dige, stort og gammelt med grav mod syd. I vestenden en halvkreds af store sten.

23: Stenrække i Trinderup Krat. Syd for Trinderup (Himmerland) i Trinderup Krat ligger et gådefuldt oldtidsanlæg helt ude i skovens vestkant. Det er en næsten 200 m lang og 14 meter bred stensætning med mange høje randsten bevaret, især i den ene side. I en lavning mellem dem ligger mange store sten forsynet med rækker af firkantede huller, - og rækkerne synes alle at pege mod samme verdenshjørne (ØNØ). Stensætningen er fyldt op med enorme mængder af mindre sten indsyltet i et fedtet lag af sort trækul og knust, brændt flint. Rester af en langdysse eller af en betydningsfuld kultplads. (Kort/Lidegaard, Mads: "Trinderup-monumentet" ) (Monumentet besøgt den 28. maj 2000: De ovennævnte firkantede huller er uden tvivl kilehuller lavet for at kløve stenene. Jeg fandt flere færdigkløvede sten, hvor kun den ene halvdel var tilbage, - og enkelte, hvor begge halvdele stadig var tilstede. Anlægget er stærkt ødelagt og burde restaureres. Det var orienteret ret præcist øst/vest, og en kompasmåling gav azimuthværdien 288,5 grader)

24: Stenkredse i Albæk Plantage. Albæk Plantage midt i Himmerland rummer foruden mange store og smukt bevarede gravhøje fra bronzealderen også et par gådefulde stenkredse, - den ene af ca. 50 sten, den anden af 140. Formodentlig stammer de fra yngre bronzealder.

25: Stenrække-stenkreds ved herregården Refsnæs. En lille kilometer nord for herregården Refsnæs og på dens marker har Ålborg Museum og Nationalmuseet udgravet to oldtidsmindesmærker liggende tæt ved siden af hinanden. Det ene består af en stenkreds, otte meter i diameter, indenfor hvilken der fandtes to dynger sten og nogle potteskår, der dog er så ukarakteristiske, at en datering ikke kan gives. Det andet er endnu mere mærkværdigt. Det består af to parallelle stenrække, 89,5 m lange med ca. fire meters mellemrum, 49 sten i hver række, og en sten for hver smalside. Heller ikke her er gjort noget fund, der kan datere anlægget. Èn ting er dog fælles for dem: De er begge anlagt på en halvt tilgroet, sumpet, tidligere søbund, der senere er dækket af mose. Det tyder på, at de stammer fra tiden omkring Kristi fødsel. Stenrækkerne blev besigtiget i 1959 af O. Marseen fra Ålborg Museum, og året efter udgravedes anlægget af C-L. Vebæk fra Nationalmuseet. Stenkredsen var allerede blevet udgravet i 1955 af Oscar Marseen, Ålborg Museum. (kort/Vebæks udgravningsrapport/Marseens udgravningsrapport) (Jeg besøgte stenrækkerne i juli 1998 og fandt dem stærkt tilgroet af buske og små træer. En kompasmåling gav en azimuth på 139 grader (vintersolhverv)). Læs mere om rækkerne i artiklen Stenrækkerne ved Refsnæs.

26: Skibssætninger-bautasten på Lindholm Høje. Jernaldergravpladsen på Lindholm Høje rummer mange stensætninger: de ældste er de trekantede, firkantede og runde, undertiden med en bautasten i midten. Ca. midt på bakken findes de yngre ovale stensætninger, og nederst de yngste skibsformede grave fra vikingetiden. En enkelt skibsgrav, hvoraf der kun er bevaret èn sten, skilte sig ud ved at være 23 m lang mod sædvanligvis ca. otte m.

27: Stenkreds ved Hørby. Stenkredsen ligger et par km syd for Hørby. (DF: 14/141)

28: Skibssætning ved Pajhede Skov. Umiddelbart øst for Pajhede Skov ses halvdelen af en skibssætning bestående af seks større og tre mindre sten. Den er smukt beliggende på en høj bakke. (DF: 4-5/44)