Litteratur om arkæoastronomi, arkæologi, astronomi og tidsmåling
© Rud Kjems
| Litteratur om arkæoastronomi, arkæologi, astronomi og tidsmåling © Rud Kjems |
 | Der er skrevet tusindvis af artikler og bøger om arkæoastronomi på alverdens sprog. På dansk findes der desværre meget lidt om emnet. Den vigtigste litteratur om arkæoastronomi foreligger på engelsk, hvilket også fremgår af listen herunder. Det er desværre en kendsgerning, at der er udgivet mange useriøse bøger om emnet, - bøger præget af overfortolkninger og en lidt for løssluppen fantasi. Sådanne bøger er selvfølgelig ikke medtaget i litteraturlisten. En vis astronomisk viden og kendskab til tidsregning og kalendere er nødvendig, hvis man vil sætte sig ind i arkæoastronomiens grundprincipper og arbejdsmetoder. Der er derfor også medtaget lister over bøger om disse emner. Mange arkæologer er afvisende overfor arkæoastronomien. De har med rette kritiseret, at mange bøger om emnet røber et alt for ringe kendskab til arkæologi. Så helt naturligt er der også medtaget en liste over arkæologisk litteratur. |
 | Bøger om arkæoastronomi |
| Bøger om arkæologi |
| Bøger om astronomi |
| Bøger om tidsmåling og kalendere |
| Aveni, A.F. (red.): "World Archaeoastronomy", 1989 | Bogens artikler er skrevet af forskere fra flere lande. Den indeholder bl.a. følgende artikler:: "Introduction: whither archaeoastronomy?", "Recent developments in megalithic astronomy", "Reflections on the role of archaeoastronomy in the history of astronomy"og "Keeping the sacred and planting calendar: archaeoastronomy in the Pueblo Southwest". |
| Brecher, Kenneth/Feirtag, Michael (red.): "Astronomy of the Ancient", 1979 | Indeholder følgende artikler skrevet af amerikanske forskere: "Medicine wheels and plains indian astronomy", "Pictographs and petroglyphs of the southwest indians", "The first scientific instruments", "Old and new world naked-eye astronomy", "Sirius enigmas", "The basic astronomy of Stonehenge" og "The Gorgon's eye". |
| Brown, P.L.: "Megaliths, Myths and Men", 1976 | En grundig præsentation af arkæoastronomien skrevet af den kendte engelske astronom Peter Lancaster Brown. |
| Burl, Aubrey: "Prehistoric Astronomy and Ritual", 1983 | Forfatteren er en kendt engelsk arkæolog, og den lille bog - 55 sider - anlægger en arkæoastronomisk vinkel på det forhistoriske Storbritannien i perioden 4000-2000 f.Kr. Der beskrives en række oldtidsanlæg, bl.a. Ballochroy, Callanish samt Newgrange, og den arkæologiske viden om perioden er ridset op. |
| Burl, Aubrey: "Rings of Stone", 1979 | Burl er nok den i Europa, der ved mest om forhistoriske stenkredse og de rituelle og religiøse aspekter, der knytter sig til forhistorien. Bogen indeholder et kapitel om arkæoastronomi: "Astronomy sience or symbolism?" Burl er overbevist om, at den var symbolsk og ikke videnskabelig. I et andet kapitel - "Lunacy, leys and legends" gør han op med de pseudovidenskabelige teorier, som har været knyttet til arkæoastronomien. |
| Calvin, W.H.: "How the Shaman Stole the Moon", 1991 | Uhøjtidelig, underholdende bog, hvor forfatteren med udgangspunkt i de nordamerikanske indianerkulturer kommer med forslag til, hvordan man i forhistorisk tid har kunnet forudsige måneformørkelser. Astronomiske instrumenter har man ikke rådet over dengang, men selv med"de bare hænder" kan man komme langt, postulerer Calvin. Bogen kan hentes gratis på nettet: How the Shaman Stole the Moon. |
| Daniels, P./Horan, A. (red.): "Mystiske steder", 1990 | Et af bogens kapitler, "Megalitternes betydning", fortæller om arkæoastronomi. Det er bestemt ikke nogen grundig indføring, og desværre har forfatteren medtaget nogle af de "vilde teorier", som har skadet den seriøse del af arkæoastronomien. Til gengæld viser bogen nogle pragtfulde fotografier af berømte arkæoastronomiske anlæg. |
| Darnell, P.: "Solstenens hemmeligheder", Naturens Verden, nr. 11/12, 1986 | Forfatteren, der har skrevet artikler og bøger om astronomi, fortæller om Ryegårdsstenen, som oprindelig stod på toppen af en sjællandsk gravhøj. På én af stenens sider er indhugget et hjul med eger. Darnell mener, at hjulet kan være en primitiv kalender (måske fra vikingetid), og egerne skal have angivet solhøjden på forskellige tider af året, - bl.a. ved sommersolhverv. |
| Gannholm, S.: "Gotlands slipskåror, stenålderns kalendrar", 1993 | På Gotland er der ind til nu registreret omkring 3600 "slipskåror". Som navnet antyder har man længe ment, at der er tale om sliberiller, - altså riller, hvor øens beboere tidligere har slebet våben og andre metalredskaber. Rillerne er fundet både på fast klippe og på løse stenblokke. Det hidtil ikke lykkedes at fastslå rillernes alder. Gannholm fremsætter i bogen den teori, at rillerne blev lavet i stenalderen, og at de først og fremmest har fungeret som primitive kalendere. Bogens har et udmærket afsnit om tidsmåling og kalendere. Bogen kan hentes gratis på nettet: Gotlands slipskåror. |
| Haddingham, E.: "Circles and Standing Stones", 1975 | En bredt orienterende bog om arkæoastronomiens grundelementer og en præsentation af en række britiske oldtidsanlæg. |
| Hawkins, G.S./White, J.B.: "Stonehenge opklaret", 1968 | Bogen, som for alvor bragte arkæoastronomien frem i lyset, blev en kæmpesucces og var snart udgivet i en række lande. I bogen påviste Hawkins, at Stonehenge oprindelig har fungeret som en raffineret kalender baseret på Solens og Månens bevægelser, og at der i anlægget også var indbygget en slags "regnemaskine", som gjorde det muligt at forudsige måneformørkelser. Indenfor den moderne arkæoastronomi er der bred enighed om, at Hawkins teorier er for vidtløftige. |
| Heggie, D.C. (red.): "Archaeoastronomy in the Old World", 1982 | Indeholder følgende artikler skrevet af førende forskere fra en række lande: "Megalithic astronomy - highlights and problems", "Archaeology and astronomy - an archaeological view", "The statistical approach", "Statistical and philosophical arguments for the astronomical significance of standing stones with a section on the solar calendar", "Aspects of the archaeoastronomy of Stonehenge", "Implications for archaeology", "Pi in the sky", "A survey of the Barbrook stone circles and their claimed astronomical alignments", "Observations at Kintraw", "Decoding the Callanish complex - a progress report", "Astronomy and stone alignments in S.W. Ireland", "Stone rings of Northern Poland", "Astronomical orientation of neolithic sites in Central Europe", "Stone circle geometries - an information theory approach" og "The present position of archaeoastronomy". |
| Heggie, D.C.: "Megalithic Sience, Ancient Mathematics and Astronomy in Northwest Europa", 1981 | Forfatteren, der er én af frontfigurerne indenfor arkæoastronomien, beskriver dens forskellige forskningsområder. |
| Hårdh, B./Roslund, C.: "Passage Graves and the Passage of the Moon", Acta Archaeologica Lundesia, 1991 | Artiklen fremlægger resultatet af en undersøgelse vedrørende sjællandske og skånske jættestuers orientering. Så vidt vides er det den hidtil eneste fagarkæologiske undersøgelse med et rent arkæoastronomisk udgangspunkt i Skandinavien. Ialt blev der undersøgt 41 jættestuer, og det var gangenes orientering, man interesserede sig for. Arkæologerne fandt det rimeligt godtgjort, at gangenes orientering havde sammenhæng med månecyklussen ("Some evidence for a lunar origin of the orientations has come forth"). |
| Jørgensen, Einar Laumann: "Stjerner, sten og stænger, arkæoastronomi i Danmark", 1994 | Her er tale om den første egentlige danske bog om emnet skrevet af én af dansk arkæoastronomis pionérer. Bogens indledende kapitel giver en god indføring i principperne bag den arkæoastronomiske forskning. I de følgende kapitler betragtes forskellige danske oldtidsanlæg udfra en arkæoastronomisk synsvinkel. Laumann Jørgensen bringer her helt nye anlægstyper på banen, - bl.a. rillesten og en hidtil ukendt type brandgrave. Forfatteren har desværre et anstrengt forhold til dansk arkæologi, og ingen af de nye anlægstyper har hidtil været grundigt undersøgt af fagarkæologer. Forhåbentlig har Laumann Jørgensens bog åbnet vejen for flere danske udgivelser om emnet. |
| Jørgensen, Erik: "Stenhjulet", Skalk, nr. 5 1980 | Ved en udgravning i Hjordkær i Sønderjylland fandt arkæologerne under en oldtidshøj en stenkreds med en diameter på en halv snes meter. Da arkæologerne senere fandt eger, dannet af lidt mindre sten, inde i kredsen, blev det klart, at man stod overfor et stenhjul. Det har længe været almindelig antaget, at hjulet i oldtiden symboliserede solen. I artiklen fremhæver forfatteren, at én af egerne ret præcist peger mod det sted i horisonten, hvor solen står op ved sommersolhverv. Måske har stenhjulet tjent som en primitiv kalender, før det blev dækket af gravhøjen. Det kan selvfølgelig også være et tilfælde, at egeren lige peger i den retning. |
| Kaul, Flemming: "Stenalderens mystiske månetempler", Illustreret Videnskab, nr. 5 1994 | Forfatteren, som er en kendt dansk arkæolog, fortæller i en lille, interesant artikkel om en speciel gruppe skotske stenkredse. Deres ensartede orientering og særegne konstruktion har uden tvivl sammenhæng med månecyklussen. Kaul betragter stenkredsene som det hidtil bedste vidnesbyrd om, at man i forhistorisk tid har beskæftiget sig med astronomi. |
| Krupp, E.C.: "Echoes of the Ancient Skies, the Astronomy of lost Civilizations", 1983 | En bredt anlagt skildring af arkæoastronomien belyst gennem oldtidsanlæg fra en række af verdens lande, - fra Kina i øst over Mellemøsten og Europa til Nord- og Sydamerika i vest. |
| Mitchell, John: "A little History of Astro-archaeology", 1989 | Bogen omtaler de forskellige områder, som indgår i arkæoastronomien. Desuden omtales mange af de personligheder, som har spillet en rolle på feltet, og mange oldtidsanlæg præsenteres. Forfatteren inddrager også nogle af de teorier, som ikke tages alvorligt i moderne arkæoastronomi, - f.eks. "ley-lines" og "certain undefined energies", som nogle hævder strømmer ud fra mange megalitanlæg. |
| Müller, Rolf: "Der Himmel über dem Menschen der Steinzeit", 1970 | Forfatteren, som er tysk, er én af hovedpersonerne bag den moderne arkæoastronomi. Bogen indledes med en omhyggelig beskrivelse af de astronomiske aspekter i arkæoastronomien. Herefter gennemgår han en række europæiske oldtidsanlæg, - heraf mange tyske, som ikke er beskrevet andetsteds. |
| Ramskou, Thorkild: "Et dansk Stonehenge?", Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1970 | Ved hjælp af et luftfoto fandt forfatteren i 1967 resterne af et ejendommeligt oldtidsanlæg på en mark øst for Kalundborg. Fotografiet afslørede svage aftegninger af tre koncentriske cirkler med en lille gravhøj i centrum. Der blev foretaget en mindre udgravning af et lille udsnit af én af kredsene, hvorved man fandt mærker efter fem store sten. Der er desværre ikke siden foretaget nye udgravninger på stedet. Der har været tale om et kolossalt anlæg, idet diameteren på den største stenkreds er over 300 m, hvilket uvilkårligt bringer de engelske stenkredse i erindring. Ramskou anfører i artiklen, at anlægget kan have været en primitiv kalender. |
| Ruggles, C.L.N.: "Astronomy in Prehistoric Britain and Ireland", 1999 | Bogen kan karakteriseres som det første større videnskabelige værk om arkæoastronomi. Den kendte britiske arkæolog Aubrey Burl skrev i en anmeldelse bl.a.: "Bogen er en milepæl. Den er et fremragende pionérarbejde indenfor en forskningsgren, som alt for længe har været præget af fordomme og flugt fra virkeligheden." På den ene side er bogen et opgør med mange af de fantasifulde teorier, der prægede arkæoastronomien i 60'erne og 70'erne. På den anden side er den et spark til de arkæologer, som hånligt har vendt ryggen til arkæoastronomien. Bogen påviser klart, at arkæoastronomien skal tages alvorligt. Nu må arkæologerne droppe alle fordomme og inddrage det arkæoastronomiske element i deres undersøgelser. |
| Ruggles, C.L.N.: "Megalithic Astronomy, a new Archaeological and Statistical Study of 300 western Scottish Sites", 1984 | Ruggles, én af den moderne arkæoastronomis absolutte hovedpersoner, har med anvendelse af de mest moderne teknikker undersøgt 300 skotske oldtidsanlægs orientering, - først og fremmest stenrækker. Undersøgelsen er et skoleeksempel på, hvordan den seriøse del af arkæoastronomien i vore dage ardejder. Undersøgelsen gav i øvrigt klare indikationer for, at astronomi har spillet en rolle i forbindelse med anlæggenes etablering. |
| Ruggles, C.L.N. (red.): "Records in Stone: Papers in Memory of Alexander Thom", 1988 | En række artikler skrevet af forskere i forskellige lande som en minderune over én af arkæoastronomiens pionérer. Artiklerne har følgende overskrifter: "A personal note about my late Father, Alexander Thom", "A personal appreciation of professor Alexander Thom", "The career and publications of Alexander Thom", "A catalogue of the Alexander Thom archive held in the National Monuments Record of Scotland", "The metrology and geometry of megatithic man", "Megalithic landscapes", "Without sharp north..." "Alexander Thom and the great stone circles of Cumbria", "Investigating the prehistoric solar calendar", "The stone alignments of Argyll and Mull: A perspective on the statistical approach in archaeoastronomy", "A cluster analysis of astronomical orientations", "Megalithic observatories in Britain: real or imagined", "The stone rows of northern Scotland", "Stones in the landscape of Brittany", "The orientation of visibility from the chambered cairns of Eday, Orkney", "The Ring of Brodgar, Orkney", "The geometry of some megalithic rings", "Megalithic compound ring geometry", "The metrology of cup-and-ring carvings", "Megalithic Callanish", "The Thom paradigm in the Americas: The case of the crosscircle designs"og "Light in the temples". |
| Thom, Alexander: "Megalithic Sites in Britain", 1967 | Thom gav startskuddet til den moderne arkæoastronomi. Som én af de første forstod han vigtigheden af indgående studier i marken, og han foretog omhyggelige opmålinger af flere hundrede engelske oldtidsanlæg, især stenkredse. I denne og andre bøger og artikler fremlagde Thom sine vidtgående teorier. Han opfattede mange af anlæggene som astronomiske observatorier ved hvis hjælp, oldtidsmennesket med stor præcision kunne følge Solen og Månens cyklusser. Han postulerede endvidere, at en stor del af anlæggene fra sen stenalder og tidlig bronzealder var udlagt efter den samme måleenhed, - "den megalitiske yard". Endelig søgte han at påvise, at mange af stenkredsene (de er langfra alle cirkelrunde) var komplicerede konstruktioner, der kun kunne være anlagt af mennesker med stor geometrisk viden. I den moderne arkæoastronomi findes der både tilhængere og modstandere af Thoms teorier, men alle er enige om hans store betydning som foregangsmand. |
| Wood, J.E.: "Sun, Moon and the Standing Stones", 1978 | Woods bog er et af de bedste oversigtværker vedrørende arkæoastronomien. Støttet af fine tegninger og diagrammer gør han deltajeret og grundigt rede for alle de væsentlige aspekter vedrørende emnet. Bogen kan forekomme lidt svær for nybegyndere på feltet, idet den forudsætter, at læseren har en vis grundviden indenfor astronomi og matematik. Den kræver med andre ord noget af læseren, men indsatsen betaler sig. Og så kan man oven i købet glæde sig over mange smukke fotografier af berømte oldtidsanlæg. |
BØGER OM TIDSMÅLING OG KALENDERE
 |  |