© Rud Kjems

Artikel nr. 32.

ET UVENTET FUND

Da arkæologer i begyndelsen af 1990'erne udgravede en bronzealderboplads ved Zwolle-Ittersumerbroek i Holland, fandt de aftegnet i den lyse undergrund et sandt virvar af stolpehuller. Det er der ikke noget usædvanligt i. Som udgravningen skred frem, ordnede stolpehullerne sig i velkendte mønstre, som røbede, at der på stedet engang havde stået huse, værkstedshytter, kornmagasiner, indhegninger til kreaturer mm. Som sædvanlig blev der tilbage mange stolpehuller, hvis funktion ikke lod sig bestemme, men - overraskende nok - også to grupperinger af stolpehuller, som uden tvivl var resterne af to cirkulære stolpekredse. Det var virkelig overraskende. Sådanne stolpekredse var ikke tidligere fundet på bopladsområder i Holland. Hvilken funktion havde de haft? Var der tale om konstruktioner forbundet med de dagligdags formål? Eller kunne de have haft noget med kulten at gøre? Arkæologerne undrede sig, og deres undren blev ikke mindre, da de havde fået kredsene på tegnebrædtet og nøjere kunne sammenligne deres design.

Stolpekredse er ellers ikke noget ukendt fænomen i hollandsk arkæologi. Der er fundet spor af dem mange gange i forbindelse med gravhøje. I nogle tilfælde har de stået udenom højen og omkranset denne. Men man har også fundet stolpehullerne under højfylden. I disse tilfælde har stolpekredsen altså været rejst, før man begyndte at opkaste højen. Det har måske været i forbindelse med selve begravelseshøjtideligheden. Hvorvidt kredsen er blevet fjernet igen, før højbyggeriet - eller om stolperne blev stående delvis begravet i højmassen, vides ikke.

Intet tyder på, at Zwollen-kredsene har haft noget med begravelser at gøre. Der er indeni dem ikke fundet spor, som peger i den retning, og imod taler også, at kredsene har været opført midt i et bopladsområde. Også i andre europæiske lande kender man til stolpekredse i forbindelse med gravhøje, men så vidt jeg ved, kender man kun på De britiske Øer til stolpekredse uden sammenhæng med begravelser. Nogle af disse anlæg har været store, komplicerede bygningskonstruktioner, der af og til tolkes som resterne af tagdækkede templer.

Ved første øjekast kan det se ud til, at stolperne er placeret helt tilfældigt på de to kredses perimetre, men lægger man plantegningerne af de to stolpekredse ovenpå hinanden, vil man se, at hele 9 af de 14 stolpepar overlapper hinanden helt eller delvist. Et af de øvrige par berører hinanden, mens et andet er adskilt med ca. 30 cm. De tre sidste par har ikke sammenfaldende positioner. I den nordlige kreds er to af stolpehullerne ødelagt af senere nedgravninger. Det samme gør sig gældende for et af sydkredsens stolpehuller, mens et andet - hvis det eksisterer - ligger udenfor udgravningsfeltet.

De mest slående ligheder:

• De har begge en diameter på 11 m (målt fra midten af stolpehullerne).
• Selv om stolperne er sat med uens indbyrdes afstande i kredsene, så er langt størsteparten af dem placeret fuldstændig ens eller næsten ens i de to kredse.
• I begge kredse er der et ektraordinært stort mellemrum mellem stolpe 1 og 14 (se tegningen). Afstanden mellem de to stolper er i begge kredse 3,65 cm. Denne åbning kan måske tolkes som kredsenes indgang. Bemærk også, hvor ensartet stolpe 2 er placeret i begge kredse, - i samme afstand fra stolpe 1 og lidt udenfor perimeteren.
• I begge kredse har der stået en ekstra stolpe umiddelbart indenfor den østligste stolpe.

Forskelle:

• Modsat den sydlige kreds har nordkredsen ikke et stolpehul, der markerer centrum. Det kan dog ikke udelukkes, at et sådant engang har eksisteret.
• 3 af de 14 stolpepar havde ikke overensstemmende positioner.
• De to kredses akser er ikke helt ens orienteret. Den ene afviger ca. 4 grader fra den anden (aksen defineres her som den linie, der kan trækkes fra midten af "indgangspartiet" (mellemrummet mellem stolpe 1 og 14) til kredsens centrum).

Aubrey Burl

Aubrey Burl er Storbritanniens førende autoritet vedrørende stenkredse og andre megalitanlæg fra forhistorien. Han har bl.a. skrevet bøgerne "The Stone Circles of the British Isles", "Prehistoric Avebury", "The Stonehenge People" og "Rites of yhe Gods".

ASTRONOMISKE SPEKULATIONER

Mine oplysninger om Zwollen-kredsene bygger på en artikel af Jan de Jong, som er konsulent for Rijksdienst voor het Monumentzorg i Holland. Han er i sit hjemland kendt for en række artikler om arkitekturens historie, hvor han især har beskæftiget sig med relationerne mellem arkitektonisk design og matematiske principper. Han har blandt andet skrevet om græske og romerske templers design. Det er derfor ikke overraskende, at de Jong også var interesseret i, om Zwollen-kredsene rummede elementer af astronomi. I sin artikel om kredsene skriver han bl.a. følgende om dette aspekt:

"For at finde ud af, hvorvidt de to kredse måske har fungeret som en slags kalendere, undersøgtes det, om placeringen af stolperne havde noget at gøre med solens op- og nedgangspunkter i horisonten ved solhvervene og jævndøgnene. Der er to stolper i nordkredsen, der er placeret henholdsvis stik vest og stik øst for kredsens centrum. De har muligvis skullet angive solens op- og nedgange ved jævndøgnene.

Der er ikke noget entydigt bevis på, at nogle af nordkredsens stolper bevidst er placeret, så de - observeret fra kredsens centrum - angiver solens op- og nedgangspositioner ved solhvervene. Men ihukommende Burl's bemærkninger om tilstedeværelsen af udliggersten ved en række britiske stenkredse, så blev opmærksomheden også rettet mod tætliggende stolpehuller udenfor kredsene. Det er bemærkelsesværdigt, at kredsens østlige kant har været markeret af to tætstillede stolper. Den yderste, E på tegningen, ligger sammen med stolperne H og B på en ret præcis nord-syd gående linie. Linierne OH og OB peger henholdsvis mod solens opgangsposition ved midsommer og midvinter. Princippet er enkelt. Observeret fra kredsens centrum vil solen ved sommersolhverv (21. juni) stå op bag stolpen H, og ved vintersolhverv (21. december) bag stolpen B. Solens op- og nedgangspositioner i horisonten er forskellige på forskellige breddegrader. Ved Zwolle vil man om morgenen ved sommersolhverv se det første glimt af solen i retningen 50° azimuth, og ved vintersolhverv vil retningen være 129°. Det passer ikke helt med de postulerede sigteliniers orientering. Linien OH har værdien 52° og OB-linien værdien 128°. Det kan betyde, at man ikke har været interesseret i det første glimt af solen, men i stedet har fokuseret på det øjeblik, hvor hele solskiven blev synlig over horisonten, - og så passer linierne!

Vest for nordkredsen har der stået to stolper, X og Y, - begge i en afstand af 8,40 m fra kredsens centrum. X står på en forlængelse af linien OB - og Y på en forlængelse af OH-linien. Da kredsen måske aldrig har haft en midterstolpe, er det tænkeligt, at observationerne er foretaget fra de to udligger-stolper. Den vestligste stolpe i kredsen, Z, har måske fungeret som observationsposition i forbindelse med jævndøgnene." ( fra Jan de Jongs artikel "Timber Circles at Zwolle, Netherlands" (min oversættelse))

Jan de Jong antager, at sydkredsen har rummet de samme astronomiske elementer som nordkredsen. Det kunne dog ikke påvises udfra de stolpehuller, der var til stede. Men da sydkredsen lå yderst i et hjørne af udgravningsfeltet, så kan der udenfor dette være stolpehuller, der har indgået i en kalendarisk konstruktion.

HVAD HAR MENINGEN VÆRET MED TVILLINGECIRKLERNE?

Med hensyn til den astronomiske synsvinkel, så har cirklerne efter alt at dømme ikke fungeret som egentlige kalendere. Det ville jo også være besynderligt at placere to ens designede kalendere klos op ad hinanden. Under alle omstændigheder er de foreslåede sigtelinier alt for korte, og observationer baseret på dem ville give højst upræcise resultater. Det har ofte været foreslået, at de orienteringer, man finder indbygget i megalitanlæggenes design, ikke er egentlige sigtelinier, men blot "pegere", som markerer et sigtepunkt længere borte, en stor oprejst sten eller en træstolpe. Herved bliver sigtelinien forlænget betydeligt, og observationerne meget mere præcise. Hvorvidt der har eksisteret sådanne udligger-stolper i Zwollen, står hen i det uvisse, og selv om man fandt stolpehuller, der synes at passe ind i systemet, så ville det alligevel være umuligt at påvise en eventuel sammenhæng med stolpekredsene. Det kan selvfølgelig ikke afvises, at nogle anlæg har fungeret således, men det forbliver gætterier.

Selvom vi således må droppe kalender-teorien, så udelukker det ikke, at astronomi har spillet en rolle ved konstruktionen af kredsene. Alt taget i betragtning synes det mest sandsynligt, at de to kredse er kultiske anlæg, og i sådanne anlæg er der - især i Storbritannien - ofte påvist astronomiske elementer. Solens, månens og stjernernes vandring over himmelhvælvingen har efter alt at dømme i alle perioder af forhistorien spillet en kolossal rolle i kulten. Vi ved jo bl.a. fra vores egen Solvogn, at solen - det mest strålende af disse himmellegemer - dyrkedes intenst i bronzealderen, hvortil også Zwollenkredsene kan henføres. Så det er slet ikke usandsynligt, at der er indbygget solhvervsorienteringer i stolpekredsene, - en slags forbindelsestråde til den øverste af guderne, hvilket solen nok var i bronzealderen. Men i så fald har der ikke været tale om astronomi i vore dages forstand. Astronomien har ikke været en slags videnskab, men et element i den brogede buket af forestillinger, ritualer, tabuer og aktiviteter, som kulten har bestået af.

Men, hvorfor anlægge to ens stolpekredse lige ved siden af hinanden? Også her må vi nøjes med gætterier, og det følgende bud på en forklaring er da også rent gætteværk. Flere nordamerikanske indianere, f.eks. navahoerne, laver kunstfærdige kredse af småsten og pulver i forbindelse med visse ceremonier, - f.eks. ceremonier, hvor det gælder om at helbrede en syg. Ved sådanne lejligheder laver man altid en ny kreds - udlægningen af kredsen er et led i ceremonien. Måske er de to stolpekredse rejst i forbindelse med to ceremonier, der blev afholdt på forskellige tidspunker, men havde det samme formål og indeholdt de samme rituelle programpunkter. Det ville forklare, hvorfor kredsene har det samme indviklede design, og med den forklaring (som - indrømmet - er lidt tynd), er der ikke noget mærkeligt i, at man ved Zwolle har fundet to ens kredse ved siden af hinanden. Det mærkelige er snarere, at man ikke har fundet lignende cirkler andre steder. Men måske dukker de op, nu da arkæologerne ved, hvad de skal lede efter.

KILDER

• de Jong, Jan: "Timber Circles at Zwolle, Netherlands" (i bogen "Prehistoric Ritual and Religion" (1998), redigeret af Alex Gibson og Derek Simpson)
• Gibson, Alex: "Stonehenge and Timber Circles" (1998)

Flere gode historier findes I ARKIVET!