Oldtidens Star Trek

© Martin Rundkvist

Oversættelse fra svensk: Rud Kjems

Artikel nr. 52.

Der er ikke noget, som tyder på, at Jorden i oldtiden havde besøg af højteknologiske væsner fra det ydre rum. Oldtidens imponerende bygningsværker er frugterne af hårdt arbejde, og at tilskrive vore fjerne forfædre en for længst glemt højteknologi er at ringeagte det, de formåede at frembringe.

GÆSTER FRA DET YDRE RUM

Som arkæolog og ivrig science fiction-læser synes jeg, det ville være utroligt spændende, hvis man fandt beviser for, at rumvæsner på et tidspunkt har besøgt Jorden. Sådanne beviser skal selvfølgelig være konkrete og håndgribelige for at virke overbevisende. De skal være videnskabeligt holdbare.

Videnskab er ingen religion. Den har ingen magiske kræfter, og i praksis adskiller den sig ikke fra almindelig sund fornuft. Al rigtig videnskab er begribelig for enhver normaltbegavet, læseduelig person, der vil ofre den nødvendige tid på sagen. Videnskab er systematiske undersøgelser af virkeligheden baseret på sund fornuft og det talent, man nu engang er udstyret med. Det, der driver videnskaben fremad, er nysgerrighed, og allerbedst fungerer den, når man skånselsløst forholder sig kritisk og skeptisk til såvel sine egne som andres resultater.

Det er desværre en kendsgerning, at videnskaben ikke har fundet det mindste belæg for, at Jorden på noget tidspunkt har haft besøg af væsner fra andre planeter. Alligevel er der mange mennesker, som påstår, at de har truffet rumvæsner. En del af disse mennesker har tilmed fotos og videooptagelser af disse fremmede udefra og kan fremvise ting og sager, som de har efterladt sig på Jorden. Når andre har fået mulighed for at studere sådanne fysiske beviser, så har det desværre altid vist sig at være forfalskninger.

Har I for resten hørt, at Oluf Palme (svensk statsminister, myrdet ved et attentat i 1986/RK) arbejder i den tyrkiske dagligvareforretning i Fisksätra Centrum? "Hvad!", udbryder I formodentlig, "hvilken sensation. Vi må straks derhen og kikke efter." Så I farer ind i Fisksätra Centrum og træffer Mehmet og Rüsti, som hårdnakket påstår, at Palme aldrig har besøgt deres forretning - hverken før eller efter sin død. "Men jeg så ham! Jeg snakkede med ham!" siger jeg. "Han gav mig denne agurk!" Mehmet og Rüsti siger ingenting. De er bestukket af PKK (kurdisk frihedsbevægelse, som kom i søgelyset i forbindelse med Palme-mordet/RK) og skal nok holde tæt!

Hvis I virkelig af ovenstående er blevet overbevist om, at Oluf Palme arbejder i Fisksätra Centrum, så må det være fordi, I betragter mig som en respektindgydende autoritet. "Rundkvist er pålidelig. Han er arkæolog. Han ved, hvad han taler om." I må desuden være i besiddelse af en vilje til at tro, at Palme virkelig lever. "I want to believe." Der findes mange mennesker, som virkelig gerne vil tro, at rumvæsner har besøgt Jorden - eller som i det mindste vil have os andre til at tro det. Da der som sagt ikke findes beviser for sådanne besøg, så griber man til diverse konspirationsteorier. Til tider tager gæsterne udefra skikkelse af åndelige væsner, som i drømme viser sig for den troende. Andre gange optræder de som spioner, idet de holder øje med os uden selv at blive set. Det hænder også, at de indgår konspiratoriske aftaler med myndighederne, som mørklægger det hele for offentligheden. "The truth is out there."

Konspirations-teorierne florerer. Man kunne jo også forestille sig, at biler udmærket kan køre på pommac (læskedrik/RK), men at hemmelige agenter fra olieselskaberne systematisk saboterer de forsøgsarbejder, som finder sted med pommac. Det er absolut muligt, at det forholder sig sådan, men det er usandsynligt, og der er ingen iagttagelser, som tyder på det. Så længe vi ikke har positive indicier for, at pommac faktisk kan erstatte benzin, så må vi fortsætte med at tanke 95 oktan blyfrit.

Princippet kaldes sædvanligvis Ockhams ragekniv efter en middelalderlig teolog. Der findes utallige hypoteser vedrørende virkeligheden, og vi har svært ved at forholde os til de fleste af dem. Derfor gør vi så få antagelser som muligt. I virkeligheden er jeg måske Astrid Lindgren og skriver under pseudonym, men intet tyder på, at det forholder sig sådan. Vi lægger derfor denne hypotese på hylden og tager den kun op igen, hvis der dukker nyt op, som kan underbygge den.

En særlig skole blandt de, der argumenterer for besøg af rumvæsner, bygger faktisk på et konkret kildemateriale - nemlig arkæologiske fund og ældre historiske tekster. Erich von Däniken og Zecharia Sitchin er kendte navne i denne kreds. Det sker, at de manipulerer groft med kildematerialet for at få det til at stemme overens med deres teorier, men ofte tager de faktisk udgangspunkt i konkrete iagttagelser og hævder at have fundet bevis for rumvæsners besøg på vores planet. Problemet er, at ingen sådanne argumenter har kunnet overbevise særlig mange vidende personer. Årsagen er, at den slags argumenter kommer på kant med Ockhams princip. Der gøres alt for mange antagelser!

Det er et faktum, at Nazca-figurerne i Peru kun kan ses i deres helhed fra luften. Jeg synes, det er rimeligt at antage, at de, der skabte figurerne, ønskede at kommunikere med noget oppe i himlen. Vi ved jo, at alle mulige religioner har opereret med himmelske guder. Der er derimod ingen grund til at antage, at der faktisk fandtes nogen, som kunne kikke ned oppefra. Det eneste vi ved, er, at Nazca-folket troede det.

Det er et faktum, at de ægyptiske pyramider er stabile, geometrisk eksakte konstruktioner. Alt tyder på, at de ægyptiske ingeniører ønskede, at deres bygningsværker skulle kunne knejse i ørkenen i tid og evighed. Derimod er der ingen grund til at antage, at formålet med dem havde noget at gøre med landinger af interstellare rumskibe.

Det er et faktum, at en eller anden genstand eksploderede over Tunguska-egnen i Sibirien i 1908. Alt tyder på, at den eksploderende genstand kom fra det ydre rum. Der er derimod ingen grund til at formode, at det havde noget som helst at gøre med rumvæsner og rumskibe. Man har peget på, at nedslaget fandt sted i en mistænkelig øde egn. Ja - heldigvis for det! Et sted skulle nedslaget jo finde sted, og lykkeligvis skete det ikke i et tætbefolket område.

Det er et faktum, at det gamle testamente rummer beretninger om ildvogne på himlen og om byer, som jævnedes med jorden efter at være ramt af ild, der skød ned fra himlen. Alt tyder på, at den jødiske lærdomskultur fostrede en lang række usædvanligt originale og nyskabende, religiøse forfattere. Derimod er der ingen grund til at tro, at beretningerne er sande. Så kunne man lige så godt ophøje Robert Heinleins eller L. Ron Hubbards skriverier til sandhed.

HVOR ER SPORENE?

Som arkæolog er jeg i besiddelse af en ret konkret hjerne. Jeg arbejder med irrede bronzegenstande og studerer brændte ben og skrøbelige potteskår. Mine arbejdsredskaber er spade, tommestok og computer. Det falder helt naturligt for mig at spørge: "Hvad finder man af efterladenskaber på en landingsbane, som i sin tid blev benyttet af væsner fra det ydre rum?" Arkæologien er eksempelvis i dag i stand til at identificere en plads, hvor fem personer på en sælfangstekspedition holdt til en uge i jægerstenalderen for 6000 år siden. De efterlod sig en mindre mængde stenafslag, lidt trækul og en masse sælben. Benmaterialet blev dog hurtigt nedbrudt og var forsvundet efter ca. 50 års forløb. Ovenstående repræsenterer den nedre grænse for, hvilke hændelser i fortiden den moderne arkæologi er i stand til at dokumentere. På baggrund heraf finder jeg det rimeligt at antage, at man burde kunne finde sporene af en højteknologisk landingsbane etableret af intelligente væsner udefra. Man burde i det mindste have fundet resterne af bare en enkelt laserpistol, når man betænker de mange udgravninger, som har fundet sted rundt omkring på kloden.

Går vi længere tilbage i tiden, til geologernes arbejdsområde, så er det naturligvis muligt, at eventuelle efterladenskaber ligger indkapslet i et bjerg et eller andet sted. I så fald håber jeg, at de ikke er blevet sammenmast til ukendelighed - og at vi en dag finder dem.

Et nærliggende område er teorierne om højteknologiske samfund i oldtiden. Tilhængerne af disse teorier tager ofte udgangspunkt i imponerende oldtidsanlæg, f.eks. Stonehenge eller pyramiderne, og hævder, at sådanne anlæg ikke har kunnet opføres med primitive, tekniske midler. Disse argumenter lider af de samme svagheder som argumenterne for rumvæsners besøg. Der er altfor mange antagelser og intet holdbart kildemateriale. Vi har ikke fundet pyramidebyggernes laserinstrumenter eller de trykluftbor, som blev brugt ved Stonehenge's opførelse - efter alt at dømme, fordi der aldrig har været brugt sådanne værktøjer. Når vi i vore dage ser os for gode til at tvinge hundredvis af slaver til at bakse med tonstunge sten, så indebærer det jo ikke, at faraos ingeniører var lige så fintfølende.

Teknologi-teoretikerne tolker gerne oldtidens anlæg udfra arkæoastronomiske perspektiver: "Linjen mellem sten A og sten B peger næsten præcis mod det punkt i horisonten, hvor stjernen Sirius stod op på midsommeraftenen år 3012 f.Kr." Sådanne arkæoastronomiske tolkninger er ofte alt for ukritisk funderet. Alle punkter på himmelhvælvingen har på et eller andet tidspunkt været skueplads for mere eller mindre interessante astronomiske begivenheder. Hvis man leder længe nok, skal man nok finde det, man søger! Desuden forudsætter disse teorier ofte, at man i oldtiden var istand til at udføre målinger næsten med vore dages præcision, hvilket ville fordre, at man i oldtiden rådede over præcisionsinstrumenter - en helt grundløs antagelse! Oldtidens fantastiske bygningskunst var frugterne af hårdt arbejde, og at tilskrive vore fjerne forfædre en hemmelig, længst forglemt højteknologi er at ringeagte det, de skabte.

Martin Rundkvist er svensk arkæolog og doktorand ved Stockholms Universitet. Han er medredaktør af Fornvännen, som udgives af Vitterhetsakademin, og er endvidere med til at redigere tidsskriftet Folkvett. Sidst nævnte udgives af foreningen Vetenskap & Folkbildning. Nærværende artikel blev oprindelig bragt i Folkvett, nr. 2 1999. Besøg Folkvett's on-line udgave!

Indenfor den akademiske forskning uddøde disse idéer først i løbet af 1950'erne, da kulstof 14-dateringen kom til verden. Man fandt ud af, at der ikke havde eksisteret et centrum, hvorfra al civilisation var udgået. Mange af menneskets store opfindelser var gjort flere steder i verden - helt uafhængigt af hinanden. Jættestuerne i Nordeuropa var ikke klodsede forsøg på at bygge pyramider. De var flere hundrede år ældre end pyramiderne. Kendsgerningen er, at folk selv finder på og skaber nyt. Meget af det, der findes på, er allerede opfundet andre steder på kloden, og rene efterabninger er sjældne. Det er i virkeligheden uhyre interessant, at der i Sydamerika, Mellemøsten og Kina - uafhængigt af hinanden - tidligt opstod ret ensartede kulturer. Det siger formodentlig noget afgørende om menneskehedens grundlæggende forudsætninger.

TRUT I TROMPETEN!

Hvis vi nogensinde støder på spor af besøgende, intelligente væsner udefra, så er jeg overbevist om, at ingen vil være i tvivl om sporenes tolkning. Muligvis bliver det i form af en videofilmet optagelse af et landende rumfartøj et eller andet sted på kloden. Trut i trompeten! "Hej alle sammen, take us to your Di Leva. Eller også vil man finde resterne af noget i stil med Hötorgcity dybt nedfældet i kalksten et eller andet sted. Indtil det sker, må vi mennesker nøjes med hinandens selskab.