Bøger 


Palle Eriksen: Poskær Stenhus

Palle Eriksens bog om den flotte Mols-dysse kan varmt anbefales. Han skriver levende og begejstret i en stil, der ligger fjernt fra den lidt kedsommelige, skematiske skrivemåde, danske arkæologer let forfalder til. På 118 sider får Palle Eriksen præsenteret en mængde spændende oplysninger om den gamle dysse. Også utraditionelle synsvikler inddrages, bl.a. den arkæoastronomiske, og det har jeg aldrig tidligere set i danske udgivelser om arkæologi. Endelig løfter han sløret for, hvad den nyeste forskning har tilføjet af viden om de gamle storstensgrave. Spændende bog - læs den!